Barselsorlov

Vi snakker om barsel - men ingen snakker om, hvad børn har brug for

- Det er grotesk at forringe kvindens rettigheder i forbindelse med den ultimativt mest eksistentielt og fysisk krævende periode i hendes liv under påskud af at ville ligestille manden med hende, siger Mie Storm, snart mor til tre

Mie Storm vil have mere fokus på barnets behov. Foto: Torben Hansen

Mie Storm vil have mere fokus på barnets behov. Foto: Torben Hansen

Det er blevet en uklædelig debat, der har forvandlet sig til en uklædelig kønskamp. Både mellem manden og kvinden – men også internt i kønnene. Og værst er det, at debatten er endt med nærmest ikke at handle om det væsentligste: Børnene.

- Jeg er med på, at begge forældre bør have retten til barsel med deres barn. Men jeg er bekymret for – og ked af at barselsdebatten slet ikke handler om dem, det drejer sig om: Børnene, siger Mie Storm.

Hun er mor til to - om to måneder tre - små børn. Sidste gang hun afleverede et barn til det, hun kalder for det store børnepasningseksperiment, var i begyndelsen af 2017. Siden har hun været både hjemmegående og arbejdet på deltid - når det passede ind i børnenes dag - som selvstændig kulturkritisk formidler. Hun har - især - markeret sig som en stemme, der går mod, at børn tilbringer det meste af deres tid i institution. Børnene går glip af meget, når de ikke er sammen med deres forældre: tilknytning, relationsdannelse, kærlighed. Alt for meget bliver set fra voksen-perspektiv, mener Mie Storm.

Af hensyn til børneperspektivet er dette interview også lavet via mail, for det er nærmere at få passet ind med to små børn omkring.

Fortalere for det nye forslag mener, at det fremmer ligestillingen og gør det lettere for kvinder at gøre karriere, når de ikke skal have så lang barsel. Er det er en forkert påstand?

- For helt små børn er det ultimativt vigtigste mest mulig tid med dets primære omsorgspersoner. Idet vi ved, erkender og anerkender dette faktum, bør debatten slet ikke være så kompliceret. For at sikre mest muligt tid med barnets primære omsorgspersoner, bør den øremærkede barsel naturligvis ligges oveni den eksisterende fællespulje, således at vi ikke risikerer, at det absurde ensretningsprojekt, forklædt som ligestilling, risikerer at tage tid med forældrene fra barnet.

Fortalere for det nye forslag mener, at det fremmer ligestillingen og gør det lettere for kvinder at gøre karriere, når de ikke skal have så lang barsel. Er det er en forkert påstand?

- Det ér en reel risiko, at mange fædre ikke vil tage denne ekstra øremærkede del. Det viser både studier og erfaringer fra andre lande. Op mod 29 procent af danske fædre forventes ikke at gøre brug af den udvidede øremærkede barsel. Gennemføres EU-direktivet således med den implementeringsmodel, der lægges op til, vil det betyde en de facto forringelse af rettigheder på barselsområdet for såvel barnet som kvinden. Skal det være ligestilling?

- Det bliver lysende klart, hvordan vi kollektivt har internaliseret en patriarkalsk ligestillingsforståelse, når vi accepterer – og tilmed plæderer for - at det er et ligestillingstiltag at tage fra kvinden og potentielt barnet og give til manden.

- Historisk er ligestilling ikke opnået ved at tage rettigheder fra manden og give til kvinden – men ved at øge kvindens rettigheder, så de er på lige fod med mandens. Men det forholder sig måske anderledes, når det er mænd, der skal have udvidet rettigheder? Jeg finder det grotesk at forringe kvindens rettigheder i forbindelse med den ultimativt mest eksistentielt og fysisk krævende periode i hendes liv under påskud af at ville ligestille manden med hende. Det lader sig ikke gøre i dette tilfælde – det er ikke samme proces, der gennemgås for manden og kvinden, uagtet hvor intenst vi kollektivt forsøger at benægte det.

Men kan far ikke være lige så god som mor?

- Jeg forklejner ikke, at det at blive nogens far er eksistentielt og fysisk krævende og omvæltende. Men jeg insisterer på retten til at sige: Det er ikke det samme som at blive mor. Heri ligger ikke nogen værdisætning af, hvad og hvem der er bedst og vigtigst i barnets liv. Blot en simpel konstatering af, at det ikke er – og aldrig kan blive - det samme.

- Vi bliver ikke forkerte af at være forskellige.

- Den ultimative ligestilling på barselsområdet ville være at anerkende det faktum. At vi er forskellige. Det er absurd at høre, hvordan en mekaniseret ligestillingsforståelse forceres ind i hjemmene og helt ind i de nære relationer og insisterer på, at kvinden og manden skal have lige mulighed for at realisere sig selv på det etablerede arbejdsmarked hurtigst muligt efter et barns fødsel. Iboende heri er en devaluering af det omsorgsarbejde, der er så essentielt vigtigt for, at det lille barn får en god start på livet.

- Barsel handler ikke om arbejde. Det handler ikke om ligestilling. Det er ikke et led i et kapitalistisk samfundsprojekt. Det handler om barnets fødsel og forældrenes nye roller.

Set fra barnets synspunkt hvordan skulle barsels-lovgivningen så se ud?

- En progressiv og ambitiøs barselslovgivning ville tage udgangspunkt i barnet. I at sikre at barnet fik tid og rum med sine primære omsorgspersoner til at danne en tryg tilknytning til begge og således lande i en fundamental erfaring med, at det kan være trygt, og at verden er til at regne med. Jeg tør godt sige højt, at det næppe er dén erfaring, børn får, hvis de sendes ud i udsultede daginstitutioner, mens de endnu er babyer, fordi de er blevet ofre for et ligestillingsprojekt, der totalt ignorerede det lille barns behov. Giv barslen tilbage til barnet. Læg den øremærkede del til far oveni den eksisterende pulje fællesbarsel.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden