Vendsyssel FF

Reservekeeper: Vil spille næste sæson

Nicolai Flø tager kampen op mod Jesper Christiansen

Nicolai Flø satser på flere kampminutter i næste sæson, hvor han vil udfordre Jesper Christiansen i kampen om at blive førstekeeper. Arkivfoto: Bente Poder
Nicolai Flø satser på flere kampminutter i næste sæson, hvor han vil udfordre Jesper Christiansen i kampen om at blive førstekeeper. Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

FODBOLD: Målmandstalentet Nicolai Flø fejlede i sine første kampe for Vendsyssel FF, og det kostede.

Nordjyderne hentede Jesper Christiansen tilbage fra sin pensionisttilværelse i starten af efteråret, og siden da har Nicolai Flø været forvist til bænken, hvis veteranmålmanden da ikke var skadet.

Men nu håber den unge målmand at sikre sig mere spilletid i den kommende sæson. Foråret og vinteropstarten inden da blev ikke spoleret af skader på samme måde, som det skete op til den dårlige periode i begyndelsen af efteråret. Det giver ham tro på flere spilleminutter i den kommende sæson under Erik Rasmussen.

- Jeg har haft mange gode snakke med Erik og har haft en opadgående kurve i foråret træningsmæssigt. Nu giver jeg det et skud i næste sæson, og så skulle jeg gerne spille, ellers giver det ingen mening at blive Vendsyssel, siger Nicolai Flø.

Om det så bliver 5, 10 eller 33 kampe i næste sæson er svært at spå om for den 21-årige målmand. Han ser sig selv som afløser for Jesper Christiansen, som har et halvt års kontrakt mere med Vendsyssel FF.

Nicolai Fløs kontrakt løber i hele næste sæson, og målmanden, der kom til fra Silkeborg IF, afviser på ingen måde at blive længere tid i Vendsyssel.

- Jeg synes, det er et spændende projekt, klubben har gang i, siger målmanden.

Gå til relaterede emner

Forsiden