Organiseret kriminalitet

Rocker truede betjent på restaurant

Landsretten skærper straffen til bandidos-rocker, der nu skal i fængsel.

To mænd med tilknytning til Bandidos er blevet dømt for narkohandel og afpresning i forbindelse med dummebøderne. Arkivfoto
To mænd med tilknytning til Bandidos er blevet dømt for narkohandel og afpresning i forbindelse med dummebøderne. Arkivfoto

En 46-årig rocker fra Aalborg slipper ikke med en bødestraf efter et sammenstød med en betjent. Det afgjorde Vestre Landsret onsdag. I stedet skal manden, der er medlem af Bandidos, 30 dage i fængsel. Rockeren var 17. januar sidste år gået ind på en restaurant i Aalborg for at spise sammen med sin 14-årige søn, da han fik øje på betjenten, som han genkendte fra en ransagning i sin kærestes hjem. Han opsøgte derfor betjenten, der havde fri og sad og spiste på restauranten. Han skældte betjenten ud og sagde blandt andet "begynd at gå til kampsport, så jeg kan banke dig" eller lignende. Utilfreds med betjent Desuden holdt han en finger til sit eget hoved og råbte "er du fucking dum eller fucking syg i dit hoved". Den 46-årige var utilfreds med den måde, betjenten havde opført sig på overfor den 46-åriges kæreste under ransagningen, oplyser den dømtes forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen. Politiet foretog ransagningen efter flere angreb på kærestens bopæl i Nørresundby - formentlig fra Hells Angels. Huset var blandt andet blevet angrebet med raketstyr. Anker til Højesteret Byretten havde tidligere idømt den 46-årige seks dagbøder af 500 kroner - en dom som landsretten altså valgte at skærpe. Byretten vurderede, at der ikke var tale om direkte trusler om vold, men der var Landsretten uenig. - Det er en juridisk vurdering, om der er tale om en trussel. Betjenten kan jo selv vælge, om han vil gå til kampsport - og hvis han gør det, så er det jo ikke nødvendigvis ulovligt at slås, siger forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen. Derfor vil rockeren nu forsøge at anke dommen til Højesteret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden