Musik

Rockveteraner gæster Aalborg

Canadiske Saga spiller på Skråen i Nordkraft 28. april næste år

De canadiske rockveteraner Saga har flere gange spillet i Amager Bio, her i 2006. Men det er første gang, de kommer til Aalborg, når de spiller på Skråen 28. april.Foto: Martin Rosenauer, Scanpix
De canadiske rockveteraner Saga har flere gange spillet i Amager Bio, her i 2006. Men det er første gang, de kommer til Aalborg, når de spiller på Skråen 28. april.Foto: Martin Rosenauer, Scanpix Scanpix Danmark

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:44

AALBORG: Skråen i Aalborg tager endnu en chance med et rockband fra før verden gik af lave.

Denne gang det canadiske rockband Saga, der gæster spillestedet i Nordkraft 28. april 2014.

Saga blev dannet i 1977 i et genremæssigt krydsfelt mellem start-70’ernes hårde rock, som den blev spillet af bands som Deep Purple, og den mere progressive rock, som i midt-70’erne dukkede op i skikkelse af blandt andre Genesis og Yes.

Bandet er bygget op om guitaristen Jim Crichton og sangeren Michael Sadler og udmærker sig ved stadig at være tæt på den originale formation. Kun på trommesiden har der været stor udskiftning.

Siden 1978 har Saga udgivet 20 albums. Bandet nåede sit højdepunkt i starten af 80’erne med albums som ”Worlds Apart”, ”Heads or Tales” og ”Behaviour”, der specielt solgte godt i Tyskland, Norge og Sverige.

Saga har turneret flittigt i alle årene og har flere gange været i Danmark, hvor Amager Bio i København nærmest har været stamspillested, senest i oktober sidste år, og igen 27. april 2014, dagen før koncerten i Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden