Run på genbrugspladsen
Rigtig mange benyttede den allersidste dag i denne omgang til at aflevere overflødigt gods på genbrugspladsen i Sørup
STØVRING: Det myldrede ind med trailerfolk og bilister med poser og kasser i bagagerummet, da genbrugspladsen i Sørup ved Støvring mandag holdt åbent for foreløbigt sidste gang.
Pladsen er lukket fra nu af og frem til 1. december, fordi den skal renoveres og moderniseres for små 16 mio. kr.
Rygtet om sidste udkald var nået vidt omkring.
Lørdag var der 400, og søndag var der 500 biler med eller uden trailere forbi, og på sidste dagen var der godt 500, der benyttede sidste mulighed for at komme af med ting og sager til genbrug på pladsen, der ligger tæt ved Støvring.
De næste fem måneder må Rebild-borgerne køre til enten Krastrup ved Skørping eller til Mejlby for at aflevere til genbrug.
Begge steder vil der til gengæld være åbent hver dag.
De to ansatte fra Sørup flytter også midlertidigt arbejdssted fra Sørup til Krastrup.
Pladsmand i Sørup Jens Tovergaard, der har arbejdet otte år i Sørup, glæder sig til den nye plads, hvor folk skal smide affald ned i containere i stedet for op.
Som noget nyt vil der formentlig også komme en speciel container til porcelæn. Antallet af containere og sorteringer på den nye plads er endnu ikke helt lagt fast.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.