Børneporno

Så børneporno og mistede konen

Kvinde skred, da hun fandt ud af, at hendes mand så på billeder og film

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 16:42

AALBORG: En 55-årig mand er ved retten i Aalborg blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at være i besiddelse af 180 utugtige billeder og fem film. Men det var ikke den eneste straf, som manden har fået på baggrund af sin interesse for utugtige billeder af børn og børneporno.

Da den 55-årige blev opdaget, og politiet konfiskerede hans computere, forlod hans kone ham.

På mandens computere fandt politiet 64 kategori 1 billeder, 97 kategori 2 billeder, 19 kategori 3 billeder samt fire kategori 2 film og én kategori 3 film.

Kategori 1 er film og billeder, hvor børn poserer. Kategori 2 er billeder og film med børn i seksuel aktivitet, mens kategori 3 omhandler seksuel aktivitet og groft seksuelt misbrug.

Ifølge anklager Peter Rask, Nordjyllands Politi, forklarede den 55-årige i retten, at han tilfældigt var kommet i besiddelse af billeder og film for mange år siden, og han havde glemt, at han havde dem. Han var dog begyndt at se på billederne og filmene igen på grund af nysgerrighed.

Manden har valgt frivilligt at gå i behandling på en sexologisk klinik i Aarhus.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden