Så er det mosens dag
Snart nærmer tiden sig, hvor vi igen fejrer Mosens Dag på Lille Vildmosecentret og igen i år vil gårdspladsen blive forvandlet til en markedsplads med forskellige boder.
Her kan de besøgende købe alt fra bagværk over friskpresset juice til nyslynget honning og smukt kunsthåndværk.
Der vil også være en masse smagsprøver på de mange spændende drikke- og madvarer.
På den gamle Vildmosegaard vil der også være udstillere, som viser deres ting frem for de besøgende.
I år holdes Mosens Dag søndag 4. september fra 10-16.
På dagen er det muligt at opleve og deltage i forskellige aktiviteter.
Kl. 10.30 kan man opleve flåning af et krondyr, hvor centrets naturvejleder vil flå et krondyr imens der fortælles om processen og regulering af krondyr i Tofte Skov og Høstemark Skov.
- Når vi har flået dyret vil der naturligvis være smagsprøver på det lækre kød, garanterer centrets naturvejleder Jakob Konnerup. Hele dagen kan man også prøve bueskydning på pladsen og kl. 12.00 og 14.00 kan man se jagthundetræning.
Imens maverne og ganerne bliver forkælet skal ørene også have noget dejligt at lytte til.
Til det formål kommer der tre dygtige musikere og spiller noget dejligt musik på markedspladsen ved spiseteltet kl. 13.00 og resten af eftermiddagen og aftenen. Når markedspladsen lukker kl. 16 bydes der til fællesspisning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.