Så kommer Nomerne
Digt videre på historierne på Leg med på Sæby Børnebibliotek
SÆBY: Nu kan du lege din børnebog på Sæby Bibliotek.
Biblioteket får nemlig besøg af Jan Kjær og folkene fra Tigertræning, og de står for nomer-træning med børn fra tre–otte år.
Det hele starter med, at hvert barn laver sin egen Nomer-maske, og derefter træner og leger alle sammen med prinsesse Zika. Til sidst får alle deltagere et flot Nomer-diplom med hjem.
De populære historier om Nomerne inspirerer børnenes fantasi, og med nomer-træningen får de mulighed for at lege og digte videre på historierne.
Legene er enkle bevægelseslege, der tager udgangspunkt i de seks Nomer-typer, nemlig krigeren, rytteren, opfinderen, magikeren, helbrederen og mad-nomeren.
Det er forfatter og tegner Jan Kjær og hans kolleger fra Tigertræning, der er gået i samarbejde om at udvikle en børne-event, der kombinerer børnelitteratur og bevægelseslege.
Du kan læse meget mere om Jan Kjær og nomerne på http://www.jankjaer.dk/?page_id=894 - og om Tigertræning her: http://www.tigertræning.dk/.
- Vi håber, at rigtig mange børn har lyst til at deltage i legene på Sæby Bibliotek og ser frem til en hyggelig eftermiddag med glade børn, der bliver inspireret til at lege og digte videre på deres historier, siger børnebibliotekar Merete Trap fra Sæby Bibliotek.
Du kan købe billetter til foredraget allerede nu -– enten online på www.bibl.frederikshavn.dk eller på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid.
Og du kan opleve det hele onsdag 24. februar 13–14.30.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.