Sådan forbereder du dig på nattens vilde blæst

Pas på trampoliner, krukker og stilladser, lyder rådet

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:Det bliver ikke så slemt som under stormen Bodil, men alligevel kan Nordjylland se frem til meget voldsomt blæsevejr natten til lørdag - nogle steder med vindstød helt op til orkanstyrke.

Sådan lyder vejrprognosen i hvert fald fra DMI, som spår, at der ved Skagerak-kysten kan komme egentlig storm i et par timer ved midnatstid. Andre steder i Nordjylland skulle blæsevejret ikke blive helt så slemt, men der vil være risiko for knækkede træer og tagskader.

Derfor er der al mulig grund til at forberede sig allerede nu.

Og her har indsatsleder Bent Pedersen fra Beredskabscenter Aalborg et par gode råd:

- Har du en trampolin i haven, så søg for, at den er fastgjort ordentligt. Kig på, om du har krukker stående ude, som kan flyve rundt. Er man ved at få renoveret sit hus, så bed håndværkerne kontrollere, at et eventuelt stillads er monteret ordentligt

Bent Pedersen fastslår:

- Man skal tænke på, at alt det, der kan flyve rundt, eventuelt vil ende med at flyve rundt i blæsten.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.