Sådan kan du blive 100 år
Forskere har samlet seks livsforlængende råd
Opdateret kl. 20:07
HELE LANDET: Man bliver, hvad man spiser. Sådan lyder en god, gammel kliche, men nu har forskere fundet ud af, at der måske er mere om snakken end som så.
Undersøgelser tyder således på, at ændrede vaner i hverdagen kan forlænge livet, så langt flere vil kunne opleve at runde de 100 år.
Ifølge bt.dk er der seks ting, man selv kan gøre, hvis man gerne vil leve længere
Tæl kalorier
Et dagligt kalorieindtag på mellem 1.400 og 2.000 kalorier i stedet for mellem 2.000 og 3.000 kalorier, kan give en hjertefunktion som en 15 år yngre persons.
Drik te
De fleste te-sorter har et højt indhold af antioxidanter, som styrker hjertet, og får blodårerne til at fungere bedre.
For at få størst mulig gavn af antioxidanterne, skal teen drikkes hurtigst muligt efter den er lavet.
Det er desuden en god idé at drop mælken, der mistænkes for at ødelægge teens gavnlige effekter.
Blåbær og rødvin
Både blåbær og rødvin indeholder polyfenoler, som har en beskyttende effekt både på hjertet og mod Alzheimers.
Der ud over kan sorte vindruer forbedre hjernefunktionen.
Daglige løbeture
Studier af løbere og ikke-løbere viser, at hvis man løber 40 minutter fem dage om ugen, lever man længere og med et bedre fysisk og psykisk helbred.
Ud over en mindre risiko for hjertekarsygdomme har løbere også i mindre grad kræft, neurologiske sygdomme samt infektioner.
Lev livet
Udadvendte typer har 50 pct. mindre risiko for at udvikle demens, viser forskning fra det svenske Karolinska Instituttet.
Undersøgelsen viste også, meget stress og dermed stresshormon kan påvirke hjernecellernes kommunikation.
Vælg venner med omhu
At man har mennesker omkring sig, som støtter en, har en gavnlig effekt på både psyken og fysikken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.