Sæby

Sæby fejrede forrygende Havnefest

Masser af hyggelig stemning på havnen mellem fiskerhusene og skøn musik, trak alle af huse i weekenden

Walter på 7 måneder prøver lykken i tombolaen. Foto: Peter Jørgensen
Walter på 7 måneder prøver lykken i tombolaen. Foto: Peter Jørgensen Peter Jørgensen

SÆBY: Havneområdet i Sæby summede af aktiviteter, da den 23. havnefest blev skudt i gang fredag.

Ibsen’s Kapel der var ombord på det gode skib Kaperen, lagde til kaj fredag eftermiddag, hvor både skibet og de mange gæster blev budt velkommen af formanden for havnefestudvalget Svend Hansen.

Det store festtelt dannede rammerne for både spisning og masser af musikalsk underholdning, som fredag aften blev leveret af Big Daddy.

Havnefesten fortsatte hele weekenden, og der var fyldt med kræmmere og handelsboder overalt på havneområdet.

Der var også aktiviteter fra de mange forskellige foreninger, der er tilknyttet byen og havnen.

Som de foregående år blev der igen skabt en intim og hyggelig stemning på havnen mellem fiskerhusene, hvor både turister og lokalbefolkningen fik nogle gode oplevelser.

Flemming Fiol og Jette StriX spillede op foran havnekontoret lørdag formiddag, og det trak mange gæster til trak mange gæster til.

I det store festtelt kunne publikum lørdag spise sild ad libitum for en flad 50’er, og senere kunne den sprødeste lækreste stegte svinekam nydes til tonerne Fazz And His Jazzcrusaders.

Lørdag aften blev rundet af med De Lune Jyder, der spillede glad dansemusik i teltet. Musikken blev spillet live og skabte masser af liv. For "Jyderne". som de går under i daglig tale, er mestre i at sprede virkelig god stemning - og evner virkelig at nå ud til publikum.

Traditionen tro blev flaget på Nordre Mole spillet ned kl. 21. Det blev overværet af rigtig mange mennesker - på denne smukke aften.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden