Sæby-løbere sætter fokus på hospitalsklovne

De røde næser skal have al den hjælp, de behøver - så smiler børnene nemlig

En hospitalsklovn er noget af en oplevelse - og det hjælper at grine, når man er syg og indlagt på hospitalet. Foto Claus Søndberg <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

En hospitalsklovn er noget af en oplevelse - og det hjælper at grine, når man er syg og indlagt på hospitalet. Foto Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tag den røde næse på og løb med - uanset alder og størrelse. Gør du det, støtter du nemlig hospitalsklovnene i Danmark.Hele Danmark løber nemlig lørdag den 16. juni kl. 12-13 og i Sæby starter klovneruten på torvet foran Nordjyske Bank, fortsætter ad Hans Åbelsvej, videre ad Kildevej til Sæby Søbad, langs promenaden, åen og tilbage til torvet - og ruten er på 2,5 km. Men inden løbet er der cirkusskole kl. 10, musikalsk underholdning og fælles opvarmning. Og bagefter er der lodtrækning om præmier og servering af klovneboller fra Stidsholts køkken. Baggrunden for løbet er at samle penge ind til hospitalsklovnene, der hver dag gør et stort arbejde for at opmuntre børn, der er indlagt på landets hospitaler.Startede med klovnen AageKlovnen Aage fra Viborg opdagede personligt, hvad klovnene kan gøre for syge børn, da han for fire år siden var indlagt til operation for en diskusprolaps. Det gjorde så stort et indtryk på ham, at han nu selv stiller op i klovnekostume, når han deltager i løb. Han er en levende reklamesøjle for hospitalsklovnene og samler også penge ind til organisationen - penge der udelukkende baseres på private donationer og fondsmidler. - Det giver noget helt andet at løbe udklædt. Responsen er utrolig. Når jeg for eksempel løber som temposætter i et halvmaraton, glemmer folk, at de er trætte, fortæller han.Hele landet løberAages Klovns klovnerier har ført til, at hans løbeklub, ”Pinen & Plagen” fra Mors, har taget initiativ til at arrangere det landsdækkende klovneløb 16. juni.Alle kan deltage for en flad halvtredser, hvoraf de 40 kroner går til Danske Hospitalsklovne. I Sæby sørger Stidsholt – for tilmeldinger samt det praktiske. Løbet er et samarbejde mellem Stidsholt, Sæby Handelstandsforening, Sæby Svømmebad og løbeklubben Pinen og Plagen på Mors. Næser må gerne være rødeGiv de røde næser et ordentligt skub i den rigtige retning og deltag - så børn, der har brug for store smil, brede grin og masser af latter og sundhed kan få opmuntring på sygehuset. Kontakt Stidsholt på tlf. 98 46 80 33 eller Jeanette Larsen hendes mail: jeanette@stidsholt.dk. Via hjemmesiden www.klovneløb.dk kan enkeltpersoner og klubber fra hele landet bare melde sig. Ved tilmelding på selve løbsdagen koster det 75 kr. Løb med - og tag den røde og klovnedragten på - eller kom som du er.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.