Sport

Sæsonstart: Thisted åbner mod Faxe

Modstanderen Fremad Amager er favorit til oprykning, men vil Thisted FC ud og vise noget på hjemmebanen

Thisted FC-træner Bo Zinck er overbevist om, at mandskabet har evnerne til at slå Fremad Amager.Arkivfoto: Peter Mørk
Thisted FC-træner Bo Zinck er overbevist om, at mandskabet har evnerne til at slå Fremad Amager.Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 11:03

THISTED: Ventetiden og vinterpausen har lang og ubarmhjertig, men i dag ruller bolden igen på Sparekassen Thy Arena, når der er vaskeægte premiere på det nye spilkoncept i den danske 2. division. Tilbage står landets 12 stærkeste hold, og Thisted FC lægger ud med fint besøg fra John Faxe Jensens tropper Fremad Amager, der sikrede sig en andenplads i pulje 2.

Cheftræner Bo Zinck forventer sig ikke nogen køn fodboldkamp.

- En åbningskamp er som regel aldrig køn. Der bliver masser af hårdt arbejde, og spillerne vil altid det hele hver især, og kombineret med nogle ringere baner bliver det nok en duelpræget kamp, siger han.

Oprykningsspillets første opgave bliver Fremad Amager, og trænerteamet brugte før træningen torsdag tid på at se video og vurdere den kommende modstander.

- Vi har set lidt på dem og har en idé om, hvem vi skal møde. Det er et erfarent og teknisk stærkt hold med mange dygtige individualister på holdet, og de har forstærket sig rigtig godt over vinterpausen og er ikke afhængige af, hvem der spiller, så der er ingen tvivl om, at vi virkelig bliver målt og vejet i første kamp, siger Bo Zinck.

Thisted FC mod Fremad Amager fløjtes i gang klokken 15.00.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden