Narkokriminalitet

Salg af hash fra lejlighed stoppet

Fortsat fokus og forbud mod at samles har virket efter hensigten, mener politiet

- Øvelsen har virket, for hashhandlen er væk fra stedet, fortæller vicepolitikommissær Michael Hæstrup, Specialpatruljen ved Nordjyllands Politi i Aalborg.Foto: Thomas Hansen
- Øvelsen har virket, for hashhandlen er væk fra stedet, fortæller vicepolitikommissær Michael Hæstrup, Specialpatruljen ved Nordjyllands Politi i Aalborg.Foto: Thomas Hansen Foto: Thomas Hansen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:50

NØRRESUNDBY: I november 2013 udstedte Nordjyllands Politi forbud mod at opholde sig i lejlighed nr. 1 i ejendommen Prinsessegade 18A i Nørresundby.

En efterforskning havde vist, at den siden medio 2012 havde fungeret som hjemsted for en hashklub, og et forbud mod besøgende i lejligheden har i første omgang været gældende i snart tre måneder.

- Ved at tage dem, der kom fra stedet, kunne vi konstatere, at der var et systematisk salg, hvilket flere ransagninger på stedet bekræftede, fortæller vicepolitikommissær Michael Hæstrup, leder af Specialpatruljen ved Nordjyllands Politi i Aalborg.

Muligvis flere forbud

Specialpatruljens leder kan ikke udelukke, at grupperingen fra Prinsessegade viderefører den hidtidige forretning.

- I og med at der er en rimelig økonomisk fortjeneste, kan man ikke udelukke, at de fortsætter, siger han, og understreger, at der kan bliver udstedt flere forbud mod forsamlinger i lignende hash-lejligheder andre steder i byen.

- Jeg ved ikke, hvad tidshorisonten er, men vi fortsætter arbejdet med at lokalisere, om andre steder bærer præg af salg af hash, siger han.

Kan udvikle psykoser

Der er mange opfattelser af, hvad indtagelse af hash gør ved et menneske, og Michael Hæstrup er da også klar i spyttet:

- Indtagelse af hash kan have alvorlige konsekvenser, ikke mindst for unge mennesker, siger han, og tilføjer:

- Hash påvirker hukommelsescentret, og der er risiko for at udvikle psykoser, fordi man kan ændre karaktertræk. Man risikerer at gå i stå, siger han.

Lejerne af lejligheden i Prinsessegade er fraflyttet lejemålet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden