Samråd har travlt

Vestbyens samråd arbejder på at få sat grilludstyr op på Fjordmarken
Vestbyens samråd arbejder på at få sat grilludstyr op på Fjordmarken

Vestbyens Samråds medlemmer har travlt. Opgaverne er mange og interessen for deltagelse i samrådene og i de arrangementer, samrådet kalder ind til er betydelig.

Derfor forstår formanden, Søren Andersen, Aalborg Vest Samråd, slet ikke, at andre samråd tale rom manglende interesse og rekruttering til samrådene, og slet ikke at nogle har besluttet at nedlægge sig selv.

- Jeg synes, der er rigeligt at lave. Vi har arbejdet med en række ting, som kommunen har bedt os se på og vi har altid efterfølgende været indkaldt til møde om sagen.

Af sager kan i flæng nævnes det nye friluftsbad, kulturcentret for alle i de gamle fabriksbygninger på Spritgrunden, parkeringshus på Fjordmarken og meget mere.

- Desuden har vi også forsøgt at være udfarende. Da vi på en tryghedsvandring i bydelen blev vi opmærksomme på banen, som skærer gennem vores bydel, og vi fik øje på den dårlige stand, som tunnelerne er i.

- Derfor arbejder vi nu på en totalrenovering af fortovsgennemgangene, så de bliver malet og udstyret med lys, siger formanden.

Han understreger samtidigt, at samrådet også arbejder med opsætning af grilludstyr på Fjordmarken.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden