EMNER

SanGiovanni bliver 25 år

Volpi-familien er i festhumør i disse dage

Giovanni og Mikele og hele familien Volpi, inklusiv Mikeles hustru Jeanette og mor Benthe lader sig for en sjælden gang selv beværte i deres Trattoria-Pizzeria – sådan som familien har beværtet Aalborg i 25 år. Mikeles to børn forrest hedder Isabella og Gabriel på 8 og 5 år. Foto: Kenneth Plough
Giovanni og Mikele og hele familien Volpi, inklusiv Mikeles hustru Jeanette og mor Benthe lader sig for en sjælden gang selv beværte i deres Trattoria-Pizzeria – sådan som familien har beværtet Aalborg i 25 år. Mikeles to børn forrest hedder Isabella og Gabriel på 8 og 5 år. Foto: Kenneth Plough

AALBORG: Nordjyderne ved, at der kun findes tre-fire ægte italienere i Aalborg, lyder det kvikke melding fra Mikele Volpi, der i denne måned kan fejre, at restaurant SanGiovannis 25 års jubilæum.

SanGiovanni og Volpi-familiens fælles jubilæum markeres søndag 15. september.

- Publikum er vokset med os. Det italienske køkken er i perioden næsten blevet synonym med danskernes egne køkkener, hvor salvie og mascarpone nu stort set har fået deres faste plads, forklarer restaurantens 37-årige restauratør Mikele Volpi, der de senere år i høj grad har taget over for sin far Giovanni Volpi.

Sidstnævnte flyttede i sin tid, forelsket i en nordjysk pige, hertil fra Milano og åbnede SanGiovanni i 1988 efter at have høstet erfaring på tophoteller i bl.a. Paris og London.

Mikeles hustru, Jeanette, er i dag bogholderiansvarlig, ligesom hans mor Benthe i mange år var det.

Sidstnævnte er stadig med, når der træffes større beslutninger for restauranten. Og stadig hver aften agerer Giovanni den joviale, gæstfri vært, der futter rundt og hilser på gæsterne ved bordene og får dem til at føle sig velkomne, mens Mikele i høj grad håndterer det praktiske: indkøbene og kommunikationen med de mange medarbejdere i de for tiden fire afdelinger.

Efter den seneste ombygning gælder det Trattoria og Pizzeria i stueetagen, de mange større og mindre selskabslokaler rundt om på to etager, take away’en A Casa ud til Vingårdsgade, og endelig La Cantina, der sidste år blev skabt som en selvstændig gourmetrestaurant i kælderen ved siden af en af Danmarks mest velassorterede italienske vinkældre.

I alt 28 ansatte, heraf 16 på fuldtid, beskæftiger familien Volpi for tiden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden