Terrorisme

”Satans mor”-sprængstof fundet i Brønderslev

23-årig fængslet fire uger - sigtes for at have opbevaret det ekstremt ustabile sprængstof TATP

Det var her i huset, det ekstremt ustabile sprængstof TATP blev fundet. Foto: Jan Pedersen
Det var her i huset, det ekstremt ustabile sprængstof TATP blev fundet. Foto: Jan Pedersen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:37

BRØNDERSLEV/HJØRRING: Bombeeksperter fandt sprængstoffet TATP - også kaldet ”Satans mor” - da de natten til onsdag blev sendt ud til en beboelse i Brønderslev.

TATP - Acetoneperoxid - er et særdeles ustabilt sprængstof, som er forholdsvis nemt at fremstille, og det er ofte blev anvendt af selvmordsterrorister. Det kan eksplodere blot ved stød.

Onsdag eftermiddag blev en 23-årig mand fra Brønderslev varetægtsfængslet fire uger ved et lukket grundlovsforhør ved retten i Hjørring. Han sigtes for at have opbevaret det hjemmelavede sprængstof på sin bopæl i Brønderslev.

Den 23-årige nægter sig skyldig, men kærede ikke fængslingskendelsen.

Da politiet onsdag fremstillede ham ved retten i Hjørring, krævede de såkaldt dobbelt-lukkede døre ved grundlovsforhøret. Det ville have betydet, at pressen end ikke måtte overvære starten på grundlovsforhøret.

Det krav afviste retten, men efter sigtelsen var læst op, blev dørene lukket og pressen sendt ud.

Den 23-årige mand, som har dansk navn, er sigtet for at overtræde straffelovens paragraf 192 a om ulovlig opbevaring af eksplosiver under skærpende omstændigheder.

Ved grundlovsforhøret fremgik det, at bombeeksperter har fundet 10 gram TATP i huset i Brønderslev, og desuden er der fundet kemikalier, kunstgødning og metalhylstre, der kan bruges til at fremstille bomber.

Den paragraf, som den 23-årige sigtes for at overtræde, er straffelovens § 192 a.

Heri står: ”Med fængsel fra 1 år indtil 6 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer (eller artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012) ved under særligt skærpende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i....eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.”

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden