Sport

Se Thomsens EM-karakterbog

Stine Jørgensen får flest plusser hos NORDJYSKEs håndboldekspert

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix Scanpix Denmark

MALMØ: Danmark kom fra land ved EM i kvindehåndbold med en planmæssig sejr på 22-21 over Montenegro. Her er mit bud på de mest opløftende og skuffende danske præstationer.

Stine Jørgensen - 6

Hun var involveret i alt i det danske spil i begge ender. I såvel rollen som afslutter og med næstsidste hånd på bolden. Rigtig mange gange var hun afgørende for at Danmark trak to point ud af åbningskampen. Kan Stine Jørgensen holde dette niveau, kan Danmark komme langt ved EM.

Anne Mette Hansen - 4

Hun startede kampen rigtig godt med mange gode individuelle aktioner i angrebsspillet. Forsvandt lidt ud af kampen i takt med, at montenegrinerne kom med større intensitet i forsvaret. Det bliver afgørende, at hun finder den rigtige afstand til forsvaret i forhold til hendes skud.

Stine Bodholt - 4

Hun formåede at holde fast i den opadgående spillemæssige kurve fra klubholdet i Viborg. Specielt i angrebsspillet viste hun gode eksempler på ryk under forsvaret og var sikker på de bolde, hun fik at arbejde med. I forsvaret var hun i perioder udfordret på benarbejdet, når pladsen omkring hende blev for stor.

Dagens skuffelse

Anne Cecilie la Cour - 1

Blev bragt i spil som afløser for Mette Tranborg, som skulle have pause, men hun formåede ikke at bringe sig selv i gunstig position. I stedet blev det til et par sløje forsøg og en skuffende åbningskamp for hendes vedkommende. Hun skal iscenesættes ind over midten, hvor hun har sine skudkompetencer og ikke ude på fløjen.

Landstræneren

Klavs Bruun Jørgensen - 3

Han virkede mere afslappet i kampens begyndelse, end vi har set tidligere og så ud til at nyde, da Danmark slog et hul på fem-seks mål mod slutningen af 1. halvleg. Til gengæld virkede han langsom til at reagere på Montenegros justeringer og skal være glad for, at Danmark til slut havde held til at tippe kampen og de to point ind på kontoen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden