Seks paller laks stjålet
Der er formentlig store mængder stjålet røget laks i omløb, efter indbrud på lager i Hirtshals.
HJØRRING: Seks paller koldrøget og varmrøget laks til en samlet værdi af 200.000 kroner, forsvandt natten mellem onsdag og torsdag fra et lager i Hirtshals.
Det er virksomheden Kattegat Seafood som havde indbrud i deres lager på Skovvejen i Hirtshals.
Laks i omløb
- Det er hele laksesider af mærket Capella, som blev stjålet. Vi vil meget gerne høre fra folk, der bliver tilbudt at købe billig laks her op til jul og nytår, siger politikommissær, Peter Skovbak.
Tyvene kom ind på lageret ved at opbryde en dør.
Der blev også stjålet noget værktøj ved indbruddet.
Et vidne har natten mellem onsdag og torsdag set en mistænkelig sort varevogn i området.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.