Aalborg Øst er Danmarks mest kinky by

Bor du i Aalborg Øst eller Nørresundby - så er din by i toppen af sexbutikken Sinfuls lister over frække steder i Danmark

Aalborg Øst er i toppen over kinky byer i Danmark. Arkivfoto

Aalborg Øst er i toppen over kinky byer i Danmark. Arkivfoto

AALBORG:Har du været hjemme hos nogen i Nørresundby eller Aalborg Øst for tiden? Så håber jeg du passede på med at snage alt for meget i sengebordsskuffer og skabe?

De seneste par år har Aalborg været godt med på de frække tendenser. Det kan de bekræfte hos den online sixbutik Sinful, som har lavet en række lister over de frækkeste og mest kinky byer i Danmark.

Og der kan ligge mange spændende ting og gemme sig hos beboerne fra netop disse steder i Aalborg.

Det er nemlig Aalborg Øst, der i 2021 løber med titlen som Danmarks mest kinky by. Her bliver der lystigt forhandlet bondage-legetøj: Håndjern, halsbånd og den slags. Der er faktisk blevet købt over dobbelt så meget bondage sexlegetøj per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

De indtager en klar førsteplads på listen over ‘Årets mest kinky byer’.

I Nørresundby købes der bare generelt rigtig meget forskelligt ind hos Sinful. De er nemlig på top tre over de byer i Danmark, hvor der er købt mest ind hos onlineshoppen: Årets frækkeste by.

Og mens Nørresundby ligger i top tre over de frækkeste danske byer, ligger Aalborg og roder et sted på top 20.

De kan også afsløre, at hvis du hedder Martin eller Maria, så er der en ret høj sandsynlighed for, at du har modtaget en diskret pakke med spændende indhold i løbet af de seneste 12 måneder.

Du deler i hvert fald navn med de danskere, der har bestilt mest sexlegetøj i løbet af 2021 - de frækkeste danskere, kalder de listen.

Dataen kommer fra Nordeuropas største online retailer af sexlegetøj, Sinful, der har samlet og analyseret alle virksomhedens knap 1.000.000 ordrer fra 2021.

Er du blevet sulten på mere info om danskernes indkøbsvaner?

Læs mange flere sjove facts lige her

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.