Festdag på Mors på første åbningsdag: - Vi har længe trængt til at komme lidt ud

Både kunder og butikker er glade for, at der igen kan handles i gågadens butikker

Veninderne Emilie Sucksdorff (tv.), 29 år, og Louise Breinholt Pedersen, 28 år, var glade for at kunne gå rundt og kigge i butikker igen.Foto: Bo Lehm

Veninderne Emilie Sucksdorff (tv.), 29 år, og Louise Breinholt Pedersen, 28 år, var glade for at kunne gå rundt og kigge i butikker igen.Foto: Bo Lehm

NYKØBING:Der er pyntet med røde løbere, flag og balloner i gågaden i Nykøbing i anledning af, at butikkerne i dag må have lov at åbne igen.

For Susanne Hosbond, der er indehaver af Sofie Lingeri, føles åbningsdagen ligesom juleaften.

- Det kriller i maven, og vi har glædet os helt vildt. Alle er glade for at se hinanden igen, siger Susanne Hosbond, der kan mærke, at pengene sidder løst på folk for tiden.

- Der er nogle behov hos folk, der skal dækkes, og folk er i forårshumør. Mange er også glade for at kunne komme ind at prøve tøj igen, lyder det fra Susanne Hosbond.

Åbningsdagen føltes som juleaften for Susanne Hosbond, indehaver af Sofies Lingeri. Foto: Bo Lehm

Åbningsdagen føltes som juleaften for Susanne Hosbond, indehaver af Sofies Lingeri. Foto: Bo Lehm

Hos Kop & Kande er glæden også stor over genåbningsdagen.

- Det er helt fantastisk. Det har vi godt nok ventet på længe. Folk kommer her for at bytte julegaver, men mange køber også produkter, de har manglet, og har gavekort, de skal have brugt, siger indehaver Palle Kristensen, der roser kunderne for at passe på hinanden.

Palle Kristensen, indehaver af Kop & Kande, roser kunderne for at passe på hinanden. Foto: Bo Lehm

Palle Kristensen, indehaver af Kop & Kande, roser kunderne for at passe på hinanden. Foto: Bo Lehm

For Susanne Møller Pedersen, bestyrer af Konfektionshuset, er det også en fantastisk følelse at kunne tage imod kunder i butikken igen.

- Det er dejligt at se både kunder og kollegaer igen, og det er godt at have noget at rive i igen. Vi har kunder, som er glade for at komme ind efter gode tilbud på efterårs- og vintervarer, men vi begynder også at få forårsnyheder hjem, siger Susanne Møller Pedersen.

- Det er dejligt at se både kunder og kollegaer igen, og det er godt at have noget at rive i igen, lyder det fra Susanne Møller Pedersen (tv.), Konfektionshuset.Foto: Bo Lehm

- Det er dejligt at se både kunder og kollegaer igen, og det er godt at have noget at rive i igen, lyder det fra Susanne Møller Pedersen (tv.), Konfektionshuset.Foto: Bo Lehm

Også smilet hos kunderne i gågaden var store på butikkernes åbningsdag. Veninderne Emilie Sucksdorff, 29 år, og Louise Breinholt Pedersen, 28 år, begge bosat i Nykøbing, nyder at gå og kigge lidt i butikkerne igen.

- Vi har længe trængt til at komme lidt ud efter lockdown, og det er dejligt at se så mange mennesker her, siger Emilie Sucksdorff, og Louise Breinholt Pedersen supplerer:

- Det giver et håb om, at vi begynder at nærme os noget, der minder om en normal hverdag igen. Man kan mærke, at skuldrene falder lidt ned igen, og at humøret bliver bedre.

Veninderne Emilie Sucksdorff (tv.), 29 år, og Louise Breinholt Pedersen, 28 år, var glade for at kunne gå rundt og kigge i butikker igen.Foto: Bo Lehm

Veninderne Emilie Sucksdorff (tv.), 29 år, og Louise Breinholt Pedersen, 28 år, var glade for at kunne gå rundt og kigge i butikker igen.Foto: Bo Lehm

For Karsten Christensen, 72 år og fra Nykøbing, er det også en stor fornøjelse at kunne komme i butikker igen. Han har fået byttet en t-shirt, han fik i julegave, til en anden trøje, og så skal hans ur repareres.

- Det har været i stykker, siden butikkerne lukkede, så jeg har været nødt til at bruge min mobiltelefon. Det er rigtig dejligt, at butikkerne er åbne ugen. Selvfølgelig kan man handle på nettet, men det er ikke det samme som at gå rundt at ose, og det er rart at se, at der er noget liv igen i byen, siger Karsten Christensen.

Karsten Christensen, 72 år og fra Nykøbing, nyder at kunne ose i gågaden igen. Hans ur har været i stykker, siden butikkerne lukkede, så han glædede sig til at få det repareret. Foto: Bo Lehm

Karsten Christensen, 72 år og fra Nykøbing, nyder at kunne ose i gågaden igen. Hans ur har været i stykker, siden butikkerne lukkede, så han glædede sig til at få det repareret. Foto: Bo Lehm

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.