Shopping

Netto åbner ny butik: Så er datoen klar

Nybygget forretning får erfaren butikschef i spidsen

Netto er nu klar med en åbningsdato for deres nye butik. Foto: Martin Damgård
Netto er nu klar med en åbningsdato for deres nye butik. Foto: Martin Damgård

Opdateret 05. november 2019 kl. 09:00

AALBORG: Butikken har været længe undervejs. Men nu er Netto klar til at afsløre datoen for åbningen af den helt nye butik i Tornhøjscentret.

Fra 27. november kan borgerne i Aalborg Ø nemlig gå på opdagelse i de nybyggede lokaler på Tornhøjvej.

Butikken, som har et salgsareal på knap 1000m2, får det samme nye koncept, som Salling Group i de her år ruller ud over landets Netto-forretninger. Den får en moderne indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt og grønt samt nemme måltider.

Chef for den nye butik bliver Katrine Kjærgaard, der har været ansat i supermarkedskæden siden 2014. Hun begyndte sin karriere i Salling Group som ungarbejder i Bilka i Skalborg og blev i 2012 udlært som trainee samme sted før hun skiftede til Netto. Siden foråret har hun været butikschef i Netto i Lindholm, så det er en erfaren butikschef, som kunderne vil møde.

Butikken på Tornhøjvej er en af i alt 70 butikker, som Netto enten bygger eller renoverer i 2019.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden