Nu kører det for Brønderslev: Pølser og autodele fra morgenstunden

Ny T. Hansen-butik med moderne rammer og mere plads: - Det vil give os mere omsætning

Der var en del kø foran T. Hansens nye butik i Brønderslev, som åbnede fredag morgen. Foto: Henrik Louis <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Der var en del kø foran T. Hansens nye butik i Brønderslev, som åbnede fredag morgen. Foto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen

BRØNDERSLEV:Fredag klokken ni blev dørene slået op til en helt ny T. Hansen-butik i Brønderslev. Det var en kold morgenstund - men alligevel havde en række af åbningstilbud tiltrukket en lang kø af kunder.

Og for dem der allerede forlængst havde overstået morgenkaffen, så kunne der suppleres med både øl, pølser og sodavand indenfor.

- Vi holder åbningsfest hen over hele weekenden med en masse forskellige tilbud, så vi glæder os bare rigtigt meget til at byde folk indenfor. I Brønderslev kan man se vores allernyeste butikskoncept, og det betyder blandt andet, at inventaret er lidt anderledes - men derudover er butikkerne også meget større i det nye koncept, lyder det fra Alija Konjaric, der er koncernkædechef i T. Hansen Gruppen A/S.

- Vi håber, at mange vil støtte os og se vores fine nye butik, siger Alija Konjaric, der er koncernkædechef ved T. Hansen Group A/S. <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

- Vi håber, at mange vil støtte os og se vores fine nye butik, siger Alija Konjaric, der er koncernkædechef ved T. Hansen Group A/S. Foto:Henrik Simonsen

Kæden - der blandt andet sælger udstyr til biler, scootere og cykler - har hidtil holdt til i Østergade i Brønderslev. Men når forretningen nu flytter til Jernaldervej 7, så bunder det i et ønske om at placere sig nær indfaldsvejen fra motorvejen til Brønderslev C.

Området ved Jernaldervej rummer i forvejen butikker som Harald Nyborg, Jysk og Jem & Fix. Og sammen med dem er det naturligt for T. Hansen at placere sig.

- Vi har jo siden Jem & Fix flyttede (fra Østergade til Jernaldervej, red.) været på udkig efter, om der kom en ny nabo - eller om vi også skulle flytte med. Da Jysk og Harald Nyborg så også kom til området, så fandt vi frem til, at det også ville være attraktivt for os. Så alt i alt er det den her samling af flere kæder, som har fået os til at flytte med. Og vi håber, at mange vil støtte os og se vores fine nye butik, siger Alija Konjaric.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Først ved en fejl

Allerforrest i køen af kunder stod Thomas Skovgaard fra Brønderslev. Det var nu egentlig ikke fordi, at han havde planlagt at være den første til at træde ind over dørtærsklen til den nye butik.

- Jeg troede egentlig, at de åbnede allerede klokken otte, sagde han med et smil.

Under armen havde han et nyt løbehjul og en fjernstyret bil, som det synlige udbytte af en times ventetid i morgenkulden.

- Jeg er kommet efter de her ting, som jeg synes, var nogle fornuftige tilbud - men nu trænger jeg til at komme hjem for at få varmen, sagde han med et smil.

Den allerførste kunde hos T. Hansen var Thomas Skovgaard. Han var kommet efter et løbehjul og en fjernstyret bil. <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Den allerførste kunde hos T. Hansen var Thomas Skovgaard. Han var kommet efter et løbehjul og en fjernstyret bil. Foto:Henrik Simonsen

Nogenlunde tilsvarende var indkøbene hos Tina Hjorth fra Sterup. Løbehjul, fjernstyret bil - og så en dunk med sprinklervæske, havde hun i sinde at købe.

- Jeg er kommet lige fra en nattevagt, men jeg skulle lige sørge for et par fødselsdagsgaver til min søn, sagde hun, mens hun stod i køen og ventede på at blive ekspederet.

Tina Hjorth benyttede lejligheden til lige at få købt et par fødselsdagsgaver til sin søn. <i>Foto:Henrik Simonsen</i>

Tina Hjorth benyttede lejligheden til lige at få købt et par fødselsdagsgaver til sin søn. Foto:Henrik Simonsen

Ny butik - større omsætning

Med flytningen til de nye rammer er butiksarealet for T. Hansen øget fra 700 til 1000 kvadratmeter. Hvor stor investeringen er, det kan Alija Konjaric dog ikke helt fastslå.

- Vi går selvfølgelig opad i husleje, og vi har jo også investeret i nyt inventar. Jeg tør ikke helt sige, hvor stor investeringen for os er, men det er da nok i hvert fald et millionbeløb.

Ifølge Alija Konjaric kan en nyåbnet T. Hansen-butik i Aabybro måske snuppe en smule omsætning fra butikken i Brønderslev, men han er alligevel fortrøstningsfuld i forhold til at få investeringen hjem igen.

- Vi er stadigvæk sikre på, at det, at vi flytter sammen med de andre store kæder, vil give os noget ekstra omsætning. Vi har en forventning om, at vi vil stige cirka 15 procent i omsætning ved at flytte derud.

Butikschef Michel Rahil er selv fra Brønderslev, og han var glad for at kunne byde de mange kunder indenfor i den nye butik. Og allerede fra morgenstunden var der røde pølser til de fremmødte. Foto: Claus T. Kræmmergård

Butikschef Michel Rahil er selv fra Brønderslev, og han var glad for at kunne byde de mange kunder indenfor i den nye butik. Og allerede fra morgenstunden var der røde pølser til de fremmødte. Foto: Claus T. Kræmmergård

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.