Sidste chance i 88 år
Giftefogederne havde travlt på Aalborg Rådhus 12.12.12
Opdateret kl. 12:30
Aalborg: 24 par sagde ja til hinanden på Aalborg Rådhus onsdag. Et af dem er Flemming Nielsen og Beinta Christensen fra Aalborg.
- Jeg læste i et blad, at der er lang tid til, at man kan få en speciel dato igen, og så tænkte jeg, at hvis det skulle være, så skulle det være om tre uger, siger Flemming Nielsen.
Hurtig planlægning
Ideen var spontan, men Flemming var på knæ og Beinta sagde ja.
Giftefogederne på Aalborg Rådhus havde også en af de travlere dage onsdag 12.12.12. Normalt er onsdag heller ikke en giftedag, men de startede tidligt for at alle kunne komme til.
- Vi har ekstraordinært åbent for vielser i dag, normalt er det kun tirsdag, fredag og lørdag, man kan blive gift, siger Peter K. Jensen, der er en af de tre giftefogeder, der har afsat dagen til at vie aalborgensere.
Der var plads til flere
Det er dog ikke den travlteste dag, 08.08.08 blev 35 gift på Aalborg Rådhus, og derfor 12.12.12 heller ikke fuldt booket op, selvom chancen for så speciel en dato først findes igen 01.01.2101.
Flemming og Beinta Christensen skal i dag nyde bryllupsfesten, som blev planlagt på tre uger. Men til sommer venter en velsignelse i kirken og en større fest.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.