Sidste måltid i strandhuset
Ægtepar nåede lige at få en frokost i deres strandhus, inden det skulle flyttes i vinterhi
BLOKHUS: Så er strandhusene på Blokhus strand draget på vinterhi for denne sæson. Ægteparret Poul Erik og Jonna Mikkelsen var lige kommet hjem fra ferie, da de blev ringet op af vognmand John Bernth om, at det var tid til at få deres strandhus flyttet til dets vinterplacering.
Inden huset skulle flyttes ville familien lige ned en sidste gang til det brusende Vesterhav for at indtage en god frokost i strandhuset.
For øjeblikket er der 47 strandgrunde på Stranden i Blokhus. Det er yderst attraktivt at eje sådan et hus. Husene står på stranden fra den 1. maj til 30. september. En lejer af en strandgrund kan kun overdrage en aftale til en ægtefælle. Enhver anden form for overdragelse af en strandgrund kan derfor ikke finde sted. En strandgrund kan derfor kun ”arves” af en ægtefælle og når sidste ægtefælle dør, eller grunden almindeligvis ønskes afhændet, tilbyder VisitJammerbugten grunden til øverst placerede på ventelisten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.