Simioni har tillid til sin målmand
Thomas Lilie droppede to gange mod Esbjerg, men er tilbage i målet søndag aften
ESBJERG: Thomas Lilie havde en mareridtsaften i målet for Frederikshavn White Hawks, der fredag tabte den anden kamp i semifinaleserien mod Esbjerg med 0-3. Blandt andet på to drop af Lilie, der blev flået af isen efter seks minutter for ikke at komme tilbage.
- Det var skidt. Thomas var ikke klar i aften, men han var ikke den eneste. Flere af de andre gik også på isen med for stor tro på egne evner. Det er der ikke råd til mod et Esbjerg-hold, der spiller med stor stolthed, så det skal vi have talt om, sagde Mario Simioni efter kampen.
Han har trods den skuffende aften i Esbjerg stor tillid til sin unge målmand, som er tilbage i buret, når de to hold søndag tørner sammen i Frederikshavn i seriens tredje kamp.
- Thomas er mentalt stærk, så jeg er ikke bekymret for at sende ham på isen. Overhovedet ikke. Nu tager vi en snak om det hele, ser lidt video, og så er Thomas klar igen, sagde træneren, der roste afløseren Jon Lee-Olsen for en god indsats.
Thomas Lilie havde efter kampen ikke lyst til at tale med pressen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.