Skagen IK fortsætter sejrsmarch
I serie 1 vandt skagboerne 1-0 hjemme over Aalborg Freja
SKAGEN: Oprykkerne fra Skagen IK gør det fortsat rigtig flot i fodboldens serie 1, og senest vandt skagboerne med 1-0 på eget græs over Aalborg Freja, hvilket var Skagen IK's fjerde sejre i seks kampe.
Første halvleg endte målløs, selv om skagboerne havde en stribe store chancer og blandt andet ramte stolpen.
Efter pausen fortsatte hjemmeholdet de gode takter, og Peter Vang slap igennem, men hans skud blev reddet på målstregen.
Skagen IK havde endnu et par stolpeskud, inden Kasper Sørensen endelig tre minutter før tid fik scoret kampens enlige mål på et hovedstød efter frispark. I næste runde mødes Hirtshals og Skagen i en topkamp.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.