Skal din næste mobil være krum?

Denne telefon indbyder til øgenavne. Men faktisk hedder den G Flex, fordi den ikke bare er krum - men også fleksibel. Hvis du lægger telefonen med skærmen nedad, og klemmer hårdt på bagsiden, retter den sig ud. Men så snart du slipper, krummer den sig sammen igen.

For krumt er det nye sort. Det mener både LG og en række andre producenter, der i stigende grad satser på kurvede skærme i både tv og mobiltelefoner. G Flex får premiere denne uge og er hermed den første krumme mobil på det danske marked. Vi har brugt den dagligt i et par uger - og erfaret flere fordele ved den finurlige form.

Vækker opsigt

For det første er det jo altid sjovt, når nogen gør noget anderledes. Den buede profil vækker opsigt, og når du holder den vandret, er det næsten, som om den smiler til dig.

Med sin skærm på hele seks tommer er dette en mobil i megaklassen, men banan-formen glider naturligt ind i hånden. Som et gammeldags telefonrør følger den ansigtets konturer, når man holder den mod øret. Og det er en indlysende gevinst for samtale-kvaliteten, at mikrofonen sidder tættere på munden end normalt.

Telefonen er ikke særlig lommevenlig, men det skyldes mere størrelsen end formen. I bukselommen føles den ikke anderledes end andre store mobiler. Faktisk ligger den usædvanlig godt i baglommen, hvis der ellers er plads, men det er vist tvivlsom stil at parkere mobilen på bagdelen, uanset hvor godt kurverne måtte matche.

Umulig at ridse

Materialet er plast, og bagsiden virker tynd og skrøbelig. LG oplyser dog, at plasten er ”selvhelende”, så ridser forsvinder af sig selv. Men samtidig indskærpes det i pressematerialet, at: ”LG anbefaler ikke, at brugerne aktivt selv tester dette”.

Så det første vi gjorde, da mobilen var ude af salgsæsken, var naturligvis at give bagsiden en ordentlig tur med nøglebundtet. Det kræver overraskende mange kræfter at ridse overfladen, og sørme om ikke ridserne forsvandt for øjnene af os. Enkelte spor blev tilbage, men de ses kun, når man leder efter dem. Så selv om du ikke skal forvente mirakler, er den selvhelende plast en fin nyskabelse. Især på mobiler som denne, hvor omslaget ikke kan skiftes.

Knapperne til afbryder og lydstyrke sidder på bagsiden, akkurat som på G2 fra samme producent. Når man har vænnet sig til det, er det en stor behagelighed, at man kan nå knapperne med pegefingeren uden at ændre sit greb om telefonen. Man skal dog stadig bruge to hænder for at betjene den enorme skærm.

Gryn på skærmen

Oplevelsen er næsten biograf-agtig, når man ser film og fotos på den skærmbuen. Den ekstra indlevelse er større end på de krumme tv-apparater, fordi afstanden fra øjne til skærm er langt mindre.

Det betyder så også, at billedets svagheder træder tydeligt frem. Opløsningen kunne være bedre, og farverne kan virke lidt overdrevne, men i praksis ligger problemet et andet sted. Hele skærmen skæmmes nemlig af en grynet plamage, der ses som et ekstra lag i billedet. Det er især synligt ved bevægelser - som når man ser video eller ruller rundt i menuer og hjemmesider.

Samtidig har skærmen en smule efterglød, så når billedet skifter, bliver visse konturer hængende som skygger i fire-fem sekunder. Det er meget individuelt, hvor meget man lægger mærke til den slags, så kig grundigt på skærmen, før du køber.

Vi krummer tæer

Telefonen kører Android 4.2 (Jelly Bean), men som sædvanlig har LG lagt deres egen skal ovenpå. Her er fine finesser - som muligheden for at vise to programmer side om side, gøre notater ovenpå skærmbilledet eller vække telefonen fra dvale med et par tryk på skærmen. Som vi kender fra Samsung, kan skærmen også holde sig tændt, så længe man kigger på den. Og det er rigtig smart, at man selv kan bestemme udvalget og rækkefølgen af de virtuelle knapper under skærmen.

Men her er for mange kiksede og klodsede effekter. Som den animerede låseskærm, der med vekslende held prøver at følge mobilens bevægelser. Eller lydeffekterne som leveres af et østrigsk drengekor med øretæveindbydende entusiasme, så vores tæer krummer sig om kap med telefonen.

Krum og kraftfuld

Meget af dette lader sig naturligvis ændre, og ellers har telefonen kræfter nok til at trække det hele. Dette er trods alt en topmodel med lynhurtig processor (Snapdragon 800), rigelig arbejdshukommelse (2 GB) og et velvoksent lager (32 GB), som desværre ikke kan udvides med SD-kort. Batteriet har også fin kapacitet (3500 mAh), og mange vil kunne nøjes med en opladning hver anden dag.

Kameraet er knap så imponerende. Video kan ganske vist indfanges med ekstra høj opløsning (3840 x 2160) eller opdatering (60 fps), men foto-delen savner stabilisator, og lyset skal ikke være særlig svagt, før billederne bliver grynede.

Også på skærme uden indbygget gryn. I mine øjne er den grumsede skærm et voldsomt handicap, der gør G Flex til en dårlig ambassadør for krumme mobiltelefoner - hvor mange kvaliteter de ellers måtte have. Så det kan ikke blive til mere end tre små stjerner.

Telefonen er et finurligt krumspring - men langt fra nogen triumfbue.