Detailhandel

Skal små landsbyer lukkes helt ned?

Vi har bedt brugerne om deres forslag til hvad man kan gøre ved affolkede landsbyer

Skal man genhuse beboerne og rive husene ned i de mest affolkede landsbyer? FOTO: LARS PAULI
Skal man genhuse beboerne og rive husene ned i de mest affolkede landsbyer? FOTO: LARS PAULI

Opdateret kl. 11:34

NORDJYLLAND: En ny rapport finansieret af ministeriet for by, bolig og landdistrikter, kommer med flere forslag til, hvad man kan gøre ved affolkede landsbyer.

Et af forslagene er at man helt udrydder nogle af de såkaldte vejkantsbyer og genhuser beboerne i den nærmeste provinsby.

De der bor i de små byer, som for eksempel Skæve, synes det er en dårlig idé.

Vi har spurgt på Facebook-siden Nordjyske hvad brugerne synes man skal gøre ved de landsbyer, som bliver mere og mere affolkede? Her kommer en række konkrete forslag fra brugerne:

Kirsten Jensen:

- Brug penge på at støtte de små samfund og hjælp med at gøre dem beboelige igen. Men husk at inddrage beboerne!

Bjørn Skellerup Jensen:

- Få lukkeloven ændret, så små butikker også kan bestå med få ansatte.

Hans Nielsen:

- Hvis man nu gjorde det muligt for almindelige mennesker at købe et hus i en lille by på landet ville det hjælpe. Men banker og kreditforeninger vil ikke stille penge til rådighed for en investering i et hus i udkantsdanmark overhovedet!

Peter Stenberg Jensen:

- Jeg syntes at man skulle fortsætte nedrivningspuljen fra regeringens side. Beboere i de små landsbyer må leve med at der bliver længere til naboen, således at de faldefærdige huse ikke skæmmer i landsbybilledet.

Carsten Pehrsson:

- Giv husejeren en fair pris, og nedriv ejendommen. Staten som har besluttet dette må kompensere for deres beslutning ved at betale husejeren.

Din mening:

Vi vil også rigtig gerne høre hvad du synes: Støtter du forslaget om at lukke små affolkede byer helt ned, eller har du et alternativ forslag til hvad man kan gøre?

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden