Morsø

Skaldyrcenter skal lave jumbo-musling

Muslingen er større end de normale blåmuslinger

I fremtiden vil en del af de lineopdrættede blåmuslinger fylde mere på tallerkenen, hvis det lykkes at opdrætte en jumbo-musling. Arkivfoto
I fremtiden vil en del af de lineopdrættede blåmuslinger fylde mere på tallerkenen, hvis det lykkes at opdrætte en jumbo-musling. Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg

MORS: Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing skal forsøge at udvikle en jumbo-musling, der kan være med til at understøtte det hjemlige salg af linemuslinger.

En jumbo-musling skal være noget større end de normale blåmuslinger. Hvor der normalt går 60 muslinger på et kilo, er målet 50 muslinger for jumbo-muslingen, fortæller sektionschef på DTU Aquas Dansk Skaldyrcenter.

Planen er en detalje i et stort projekt om udvikling af produktionen af linemuslinger. Sæsonen skal forlænges, så linemuslinger - der nu er øko-mærkede - for alvor kan vinde markedsandele i Danmark.

Dansk Skaldyrcenter og partnerne, Vilsund Blue og Seafood Limfjord, har fået en bevilling på godt 4,5, millioner kroner af NaturErhvervstyrelsens Grønt Udviklings- og Demonstrations Program til projektet.

Et andet projekt styret af Dansk Skaldyrcenter, nemlig anvendelse af søstjerner til foderformål, får 5,5 millioner fra samme program.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden