Sport

Skidt start kostede Pirates dyrt

Gentofte vandt i Aalborg

Niklas Svensson fik debut for Aalborg Pirates i hjemmekampen mod Gentofte. Foto: Martin Damgård
Niklas Svensson fik debut for Aalborg Pirates i hjemmekampen mod Gentofte. Foto: Martin Damgård

Opdateret 28. oktober 2015 kl. 06:10

AALBORG: Aalborg Pirates har stadig svært ved at samle sejre i denne sæsons Metal Liga - tirsdag aften formåede Gentofte med en sejr på 2-4 at hente alle tre point i Aalborg.

Det var især en skidt første periode, der blev dyr for piraterne. Først blev det 1-0 ved Yannick Vedel, der satte en returpuck i nettet, inden Jekimovs scorede på en firsttimer efter fint pasningsspil med storspilleren Cody Kunyk.

I anden periode kom Aalborg langt bedre med, og Sebastian Ehlers reducerede, da han var først over et afrettet skud fra Daniel Madsen. Yannick Vedel var dog igen på spil ved målet til 3-1 for Gentofte efter en god soloaktion, inden Magnus Leth Nielsen hurtigt udnyttede et powerplay med en afventende udvisning oven i købet til 2-3.

I tredje periode pressede Pirates på for en udligning, men pucken ville ikke ind og i stedet kunne Cody Kunyk afgøre kampen med en scoring i et tomt mål kort før tid.

I tabellen er Pirates dermed stadig uden for pladserne i slutspillet med tre point op til Rungsted på den kvalifikationsgivende ottendeplads.

Gå til relaterede emner

Forsiden