Brønderslev

Skiftetid i Hot Shots

Allan Jensen stopper som cheftræner for ligaholdet

Allan Jensen er snart fortid som cheftræner i Vendsyssel Hot Shots.Arkivfoto: Lars Pauli
Allan Jensen er snart fortid som cheftræner i Vendsyssel Hot Shots.Arkivfoto: Lars Pauli

BRØNDERSLEV: Ligaklubben i floorball fra Vendsyssel Hot Shots skal have ny cheftræner til klubbens bedste herrehold.

Samarbejdet med Allan Jensen ophører 15. juli, og formanden i Hot Shots, Jeppe Bisgaard, forventer at have en ny cheftræner på plads straks efter påske.

Hot Shots forklarer bruddet med den nuværende cheftræner med, at Allan Jensen har et arbejde med skiftende arbejdstider, som har betydet, at han ikke altid har kunnet få arbejdet som cheftræner til at passe med sit job, hvilket er utilfredsstillende for begge parter.

Allan Jensen vil frem til sin fratræden udføre forskellige andre opgaver for klubben.

I en pressemeddelelse takker klubformand, Jeppe Bisgaard, for Allan Jensens indsats i Hot Shots og derunder også for arbejdet med spilleraftaler for den kommende sæson.

- Men vi har naturligvis forståelse for, at det job man lever af må komme i første række, siger Jeppe Bisgaard.

Hot Shots sluttede den netop afsluttede sæson på en fjerdeplads efter et smalt nederlag i bronzekampen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden