Skole ser mod Singapore
Samarbejdsaftale er underskrevet
AALBORG: I ret linje er der 10.117 kilometer mellem Tech College Aalborg og Institute of Technical Education (ITE) i Singapore.
Men trods den store afstand er de to erhvervsskoler nu rykket lidt tættere sammen.
Tech College Aalborg, har nemlig underskrevet et såkaldt ”Memorandum of understanding” med Institute of Technical Education (ITE), som er den klart største erhvervsskole i Singapore.
Skolen har godt 26.000 elever, hvilket udgør omkring 25 procent af en ungdomsårgang i landet.
Aftalen er en treårig hensigtserklæring om samarbejde og udveksling af viden, medarbejdere og elever.
- Partnerskabet er en del af en langsigtet strategi om globalisering, fortæller direktør for Tech College Aalborg, Michael Johansson. - Danmark er et lille land, og vi er afhængige af at kunne inspirere vores unge til udlandsophold, så de møder de kulturforskelle og globale udfordringer, der bliver en del af deres jobfunktioner i fremtiden. Det kan vi gøre gennem internationale partnerskaber.
Singapore har Danmarks befolkning på et areal som Bornholm.
- ITE har skabt nogle imponerende studiemiljøer og har utrolig meget udstyr, eksempelvis et meget professionelt center der bruges til folkeskoleelever, som er på brobygningsbesøg. Her kan vi lære af dem. Omvendt er de i Singapore meget interesserede i at lære mere om vores vekseluddannelsessystem og pædagogiske tilgang, understreger direktør Michael Johansson.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.