Skolevæsen

Skolefest med kort varsel

Travlhed med festforberedelse på Dronninglund Skole efter lockout

Forældre, bedsteforældre og elever lytter ved festens start til Henrik Sparvaths velkomsttale i gymnastiksalen.Foto: Ole Torp
Forældre, bedsteforældre og elever lytter ved festens start til Henrik Sparvaths velkomsttale i gymnastiksalen.Foto: Ole Torp Ole Torp

DRONNINGLUND: Det må være historiens korteste forberedelsestid inden en skolefest, som Agersted Skole præsterede i sidste uge. Mandag startede man efter fire ugers lockout, og allerede torsdag aften skulle den årlige skolefest løbe af stabelen.

- Ja, vi lavede timerne alle dagene op til skolefesten om til klasselærertimer, og så blev der arbejdet energisk for at få det hele færdigt til i dag, sagde afdelingsleder Henrik Sparvath lige inden det hele startede torsdag aften.

Konceptet for festen var lavet noget om i forhold til tidligere, da det eksempelvis var umuligt at nå at organisere og øve et skuespil, som man har gjort de tidligere år.

Der er en god tradition i Agersted for at alle elever og deres familier møder op, og det viste sig også at være tilfældet i år trods det korte varsel. Arrangementet startede inde i gymnastiksalen, hvor skoleleder Jørgen Pedersen bød velkommen og gav ordet til Henrik Sparvath, der havde stået for de stakåndede forberedelser til festen. Efter hans korte tale, hvor han takkede alle, som havde været involveret i forberedelserne, og derefter opridsede han aftenens program, og så begyndte aktiviteterne på sportspladsen. Her var der mulighed for at spille kurvebold, bowling, hockey m.m.

Efter en times tid på sportspladsen var der flere forskellige aktiviteter i skolegården og inde på skolen. Elevrådet solgte således hot dogs i skolegården, og elevrådet havde en stand med salg af sodavand, slik og popcorn. Der var også mulighed for at spille med i et amerikansk lotteri, og klasseforældrerådet stod for en café inde i klasselokalerne, hvor man kunne få kaffe og kage. Aftenen sluttede med diskotek i gymnastiksalen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden