Skoleinspektør siger op efter årelang magtkamp

[/25 rød] Massive samarbejdsproblemer på Torslev Centralskole fik Pierre Raas til at give op

ØSTERVRÅ: Efter fire år som skoleinspektør på Torslev Centralskole har Pierre Raas givet op. Massive samarbejdsproblemer i ledelse og lærergruppe tærede så meget på kræfterne, at han har sagt op og med øjeblikkelig virkning er blevet flyttet til andet arbejde på Sæby Rådhus.- Der har i mange år været svære problemer på skolen. Vi har haft konsulenter og arbejdspsykologer inde utallige gange, men tilsyneladende har det ikke hjulpet. Lærergruppen er stadig delt i to lejre, siger skole- og kulturchef Jørgen Christensen, Sæby Kommune.Gammel stridGrøfterne blev gravet lang tid før, Pierre Raas tiltrådte i 1998. Hans forgænger, Ole Jensen, søgte og fik nyt job efter at have kæmpet om magten med sin viceskoleinspektør Jens Mørk gennem flere år.Krigen mellem lederne bredte sig og endte med at splitte lærergruppen.Hverken Jørgen Christensen eller Pierre Raas vil nærmere ind på, hvad problemerne bunder i. Ifølge NORDJYSKEs oplysninger er der imidlertid tale om dårlig kemi mellem nøglepersoner og grundlæggende forskelle i opfattelsen af, hvordan en moderne folkeskole skal styres og fungere i det daglige.Ikke hjulpetJørgen Christensen erkender blankt, at han har svært ved at acceptere, at problemerne ikke er løst.- Vi har brugt fire-fem år på det og købt os til assistance hos eksperter, uden at det har hjulpet. Men med hjælp fra BST forsøger vi stadig. Der er lavet en meget grundig analyse af problemerne og opstillet en handleplan for, hvordan de ansatte kan lægge problemerne bag sig. Jeg tror stadig på, at det kan lade sig gøre, siger Jørgen Christensen.Han begrunder sit håb med, at der er kommet adskillige nye ansigter i lærergruppen, og at han trods alt sporer en vilje til at ville løse problemerne.KonstitueretPierre Raas ønsker ikke at knytte mange kommentarer til sagen.- Det er sandt, at der er problemer. Mere vil jeg ikke sige om det. Derimod er det væsentligt at slå fast, at jeg også har haft mange positive oplevelser i mine fire år som leder af skole. For eksempel synes jeg, at lærergruppen virkelig har udviklet sig pædagogisk, siger Pierre Raas.Hans opsigelse er med virkning fra udgangen af maj, men han er med øjeblikkelig virkning holdt på skolen. De kommende måneder skal han bistå Jørgen Christensen i forskellige ledelsesopgaver på Sæby Rådhus. Viceskoleinspektør Helle Bo Pedersen er blevet konstitueret i stillingen som skoleinspektør.- Helle Bo Pedersen er ret ny på skolen, så vi har aftalt, at jeg i fornødent omfang kan bistå hende i det daglige, siger Jørgen Christensen.Han afviser i øvrigt, at samarbejdsproblemerne har haft indflydelse på undervisningens kvalitet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden