Skolelukninger kan være økonomisk succes

FREDERIKSHAVN/HJØRRING:For fire år siden stod Hjørring Kommune i samme situation, som Frederikshavn Kommune gør i dag. Børnetallet var faldende og skoler kørte med gentagne underskud i regnskabet. Til sidst faldt hammeren, og konsekvensen blev, at man besluttede at nedlægge syv af de kommunale skoler i kommunen.

Som NORDJYSKE beskrev tidligere, var det Viggo Bilde fra Lokallisten, der dengang sad som formand for børne- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune og var med til at tage den svære beslutning. En beslutning han stadig mener nyttede noget, og som bliver bakket op af kommunens regnskaber.

Nødvendige besparelser

Kigger man på tallene, kan man se, at den ændrede skolestruktur har medført store besparelser.

I 2013 sparede kommunen i alt 32.986.000 kroner på området på grund af skolelukningerne.

Ifølge økonomidirektør i Hjørring Kommune, Leif Johannes Jensen, var lukningen af skolerne i 2010 uundgåelig.

- Skolerne var udfordret på budgetterne, så det var en nødvendighed for at drive skolerne i kommunen med det budget, der var stillet til rådighed, siger han.

Så han er enig med Viggo Bilde. Økonomisk set har skolelukningerne i Hjørring Kommune været en succes.

- Det har givet den økonomiske gevinst det skulle, og det har gjort, at resten af skolerne nu kan drives uden underskud.

Optimering af klassekvotient

Udover at nedlægge syv kommunale skoler løftede man også klassekvotienten. I stedet for kun at have 19,4 elever pr. klasse satte man et krav til, at der skulle være 20,6 elever pr. klasse. En klassekvotient man i Frederikshavn Kommune nu også er nået op på.

- Det handler jo i bund og grund om, hvor mange elever, der er pr. lærer. Så med en højere klassekvotient sparer man penge, siger Leif Johannes Jensen.