Skørping

Skovkommunen blev fortalt med totalshow

70 børn og voksne medvirkede i mageløs skovforestilling med musik, sang, bevægelse, unicykler og lys

17
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

På vej ind til scenen hørte publikum forskellige danske skovsange sunget af af lokale korsangere mellem oplyste træer. Privatfoto

SKØRPING:Man har aldrig set magen til, og det kommer man heller ikke til.

De cirka 100 mennesker, der overværede forestillingen "Skovfortællinger" lørdag aften i skoven bag Skørping Skole, fik i bogstavelig forstand en enestående totaloplevelse, mens mørket faldt på.

70 børn og voksne fra Blenstrup Gymnastik, Blenstrup Unicykler, Rebild Spillemændene, gymnastikgruppen Sirenerne, Støvringkoret, De Rytmiske Unoder fra Skørping, Lungekoret og Rebild Kulturskole medvirkede i det forunderlige totalshow, hvor ideen var at vise "glimt af kultur- og foreningslivet i Rebild Kommune."

Ord slår slet ikke til i denne sammenhæng. Man skulle have været der.

Jens og Karen Marie Carlsen var kommet helt fra Holstebro for at overvære den ganske usædvanlige forestilling:

- Vi har tre børnebørn med, og vi var ikke spor i tvivl, da vi fik tilbuddet. Det måtte vi bare se, fortalte Jens Carlsen.

Det var gymnastik- og dansegruppen Sirenerne, der havde taget initiativ til det tværgående projekt som et bidrag til Rebild Kulturuger, og Lotte Wagner havde samlet det hele.

- Vi ville også vise, at vi er en skovkommune med meget udendørs liv. Derfor var vi meget spændte på vejret, for vi kunne ikke være gået ind i en hal med det, siger Lotte Wagner lettet over, at det kun blev til et par småbyger undervejs, og at det hele faktisk spillede, som det skulle.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.