Sæby

Skovtur til Bangsbo

Ud i det blå - til den botaniske have

Turen går denne gang til Bangsbo Botaniske Have i Frederikshavn - onsdag den 15. maj
Turen går denne gang til Bangsbo Botaniske Have i Frederikshavn - onsdag den 15. maj

SÆBY: Aktive Kvinder i Sæby tager onsdag den 15. maj på skovtur. Der er tale om sæsonens næstsidste arrangement.

Turen går i privatbiler med start kl. 17.30 fra Sæby Rutebilstation til Bangsbo Botaniske Have i Frederikshavn, hvor gartner Herluf Johansen vil vise rundt og fortælle om haven.

Aftenen slutter med kaffe i Restaurant Møllehuset.

Sæsonens sidste arrangement bliver sommerudflugten til Læsø mandag den 10. juni. Der bliver tale om en heldagstur, hvor man på en guidet rundtur vil se de fleste af øens turistattraktioner. Der er stadig enkelte ledige pladser.

To busser med 80 deltagere var med på den netop afviklede og særdeles vellykkede tur til Nordkraft i Aalborg. Efter at have set filmen ”Fra kul til kultur” fulgte en spændende rundvisning på Aalborgs nyeste kulturcenter, fra første til 13. etage. Turen sluttede med kaffe på Skråen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden