Slagterier

Slagteri i Vrå tæt på genåbning

Til marts bliver der igen slagtet grise på det gamle slagteri i Vrå og denne gang bliver det anderledes, lover ny direktør

Anthony Pedersen og Jack Skaaning.Foto: Mette Nielsen

Anthony Pedersen og Jack Skaaning.Foto: Mette Nielsen

VRÅ:Der er allerede masser af aktiviteter på Danish Meat Company i Vrå. Til marts bliver de første grise slagtet og den nye finsk/russiske ejer ved at udvide slagtekæden og ledelsen er ved at være på plads og næste skridt bliver de omkring 65 medarbejdere som skal ansættes lidt efter lidt.

- Det er rigtig dejligt, at være med igen og se, at der sker noget. Det er trist at se sådan noget stå stille, siger Anthony Pedersen, som tidligere har været ansat på slagteriet i Vrå og som nu fungerer som konsulent i forbindelse med genåbningen.

Ro til opstarten

Slagteriet har været lukket i to et halvt år, hvoraf det seneste forsøg på at holde liv i slagteriet kun varede i 11 uger.

Men denne gang er det anderledes, mener den nye direktør Jack Skaaning, som selv fra Danish Crown har en solid erfaring fra slagteribranchen og handel med fødevarer internationalt.

- Forskellen fra tidligere er, at vi har en garanteret afsætning på 80 procent af svinet til Rusland, som er ét af de vigtigste markeder for svinekød. Det giver ro til opstarten.

Det er ejerne bag slagteriet i Vrå, det finske handelsselskab GSS-Export, som har garanteret salg at størstedelen af slagtesvinene. Kommer der højere bud fra andre lande, så skal kødet dog derhen, forsikrer den nye direktør.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst