Småbørn på forårsmesse
Fokus på udstyr til børnelivet, men også gode råd til at tackle hverdagen som travl familie
AALBORG: Babyudstyr, legetøj og børnemode bliver en del af årets forårsmesse i Aalborg Kongres & Kultur Center 8.-10. april.
Specialmessen ”småbørn” har fokus på børn i alderen 0-8 år og deres familier. Den placeres i Europahallen og den tilhørende foyer, mens den traditionelle forårsmesse lægger beslag på Aalborghallen. Den henvender sig typisk til et ældre publikum, hvor børnene er blevet store eller flyttet hjemmefra.
Udover en række udstillere med tøj, udstyr og legetøj, vil messen også indeholde foredrag, som henvender sig til forældre. Programmet er ikke helt på plads, men blandt andre familievejleder Lola Jensen holder foredrag og fokuserer på hverdagens rutiner for børnefamilier.
Socialrådgiver og familiekonsulent Anja Sigvard Nielsen holder foredrag om sensitive børn. Alle børn er sensitive i en eller anden grad, men nogle er det i så høj en grad, at det får dem til at skille sig ud fra mængden, og det kan give dem vanskeligheder med at passe ind i de gældende samfundsnormer.
- Det har været væsentligt for os at prioritere faglige indlæg højt på messen. Da det er en specialmesse skal gæsterne helst føle, at de går fra messen og både har set spændende udstillere og fået nyttig viden med hjem, siger Else Herfort, messe- og udstillingschef i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.