Erhverv

Smartbox køber Bellevue

Verdens største producent af oplevelsesgaver overtager nordjyske Bellevue

Henning Bruun har solgt Bellevue, som han stiftede, til verdens største på markedet, irske Smartbox Group. Arkivfoto: Lars Pauli
Henning Bruun har solgt Bellevue, som han stiftede, til verdens største på markedet, irske Smartbox Group. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 14:59

AALBORG: Bellevue, der sælger oplevelsesgaver, har fået ny ejer. Det er irske Smartbox Group Company Ltd, som allerede er en stor aktør på det danske marked under navnet Smartbox, der er køberen.

Sælger er de hidtidige ejere, majoritetsaktionær Henning Bruun, der stiftede Bellevue i 2006, og minoritetsaktionærerne Jan Lehrmann og Thomas Holm.

Smartbox er verdens største producent af oplevelsesgaver og er aktiv i 10 lande under mærkerne Smartbox, Bongo, Buyagift, La Vida Es Bella, Cadeaubox, Dakotabox og Emozione3.

Smartbox solgte i 2015 over seks millioner oplevelsesgaver til en samlet værdi af mere end 3,7 milliarder kroner.

Smartbox Groups danske datterselskab, Smartbox Group Denmark ApS, havde i det senest afsluttede regnskabsår et overskud efter skat på en million kroner.

Med købet af Bellevue vender Smartbox’s driftsdirektør Per Brogaard tilbage til en virksomhed, han kender virkeligt godt.

Per Brogaard var nemlig administrerende direktør i Bellevue frem til juli 2013.

Flere års negativ egenkapital

Økonomien i Bellevue har været udfordret.

Egenkapitalen i selskabet har været negativ siden 2013, efter regnskabsåret 2016 med minus 6,4 millioner kroner.

Lægger man de seneste fem regnskabsårs resultater sammen, så ender det samlede overskud efter skat i denne femårsperiode på omkring 1,3 millioner kroner.

Det har ikke været muligt at få kontakt til de tre, nu tidligere, ejere af Bellevue eller til Smartbox.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden