Aalborg

Smuglede amfetamin ind på psykiatrisk afdeling

48-årig kvinde dømt for at videreoverdrage amfetamin samt vold og trusler

AALBORG: En 48-årig kvinde fra Aalborg smuglede i august sidste år seks gram amfetamin ind på en psykiatrisk afdeling i Aalborg, som hun overdrog under besøget.

Det fremgik af anklageskriftet mod kvinden, som fredag var i Retten i Aalborg, hvor hun blev kendt skyldig i anklagen.

Samtidig blev hun kendt skyldig i at opbevare 53 gram amfetamin på sin bopæl i Aalborg, med henblik på videreoverdragelse samt forbrug.

- Hun blev idømt fem måneders betinget fængsel med to års prøvetid, oplyser anklager Jesper Sønderup,

Ud over anklagerne om euforiserende stoffer, blev hun kendt skyldigt i at have slået en mand i hovedet og på kroppen, for efterfølgende at have truet med at slå ham ihjel.

Kvinden, som ikke tidligere er straffet, modtog dommen.

Gå til relaterede emner

Forsiden