Brønderslev

Socialdemokraterne vil have magten

Fire socialdemokrater går efter borgmesterposten

Bente Poder

Opdateret kl. 16:35

BRØNDERSLEV: Socialdemokraterne stiller nu med fire kandidater, der vil udfordre nuværende borgmester Mikael Klitgaard (V).

Det står klart efter lørdagens generalforsamling hos Socialdemokraterne.

Formand for Socialdemokraternes partiforening Steen Christenen bekræfter officielt, at kandidaterne, der kandiderer til det endelige socialdemokratiske kandidatur til borgmesterposten, er: Jette Ramskov, Lars Bisgaard Andreasen, Arne M. Jensen og Ole Jespersgaard.

På generalforsamlingen gav de fire kandidater hver en kort fem-minutters præsentation af sig selv om, hvad de laver udenfor det politiske arbejde. Der var ikke lagt op til indhold af politisk karakter.

Processen fremad

- Vi har bedt om deres personlige profiler og sat gang i processen. Efter påske skal vi tale med dem individuelt og drøfte deres planer, forslag og ønsker. De skal også sættes ind i de etiske regler om kandidaturet og være godt inde i partiprogrammets indhold, siger Steen Christensen.

Frem mod en urafstemning

Efter det indledende måde efter påske holdes debatmøder i S-vælgerforeningerne i Dronninglund og Brønderslev, hvor medlemmerne kan komme og høre på kandidaterne efter de med kandidaterne aftalte spilleregler.

Når præsentationsrunderne er overstået sidst april eller først i maj, bliver der en urafstemning blandt medlemmerne.

- Vi har et medlemsdemokrati, der bestemmer. Først når afstemningen er talt op, ved vi, hvem der er valgt, siger Steen Christensen.

Inden udgangen af maj har en den endelige kandidat fundet.

Fire giver styrke

- De mener hver især, at de kan bibringe noget nyt. De er kompetente og kan gøre en forskel på hver deres måde. Jeg ser positivt på, at medlemmerne har indstillet fire, for det giver en styrke. Og fint, at der er en kvinde med, siger Steen Christensen og fortsætter:

- Når vi er over den her proces, så skal vi i gang med at finde folk til byrådet. Vi skal have en mere ligelig fordeling af kønnene og flere unge ind.

- Folk er meget politiske bevidste, men det svært at få folk til at lave et politisk arbejde i nævn og udvalg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden