Nyt fra advokatundersøgelse: Ingen skriftlige beviser på overgreb

Trods manglende, skriftlige beviser på overgreb peger delkonklusion på dårlig journalisering i både Aalborg og Sønderjylland

En række tidligere elever har fortalt om både fysiske og psykiske overgreb begået mod dem på Gravenshoved Kostskole. Syd- og Sønderjyllands Politi, der undersøger sagen, har afhørt i alt 111 tidligere elever. <i>Privatfoto.</i>

En række tidligere elever har fortalt om både fysiske og psykiske overgreb begået mod dem på Gravenshoved Kostskole. Syd- og Sønderjyllands Politi, der undersøger sagen, har afhørt i alt 111 tidligere elever. Privatfoto.

AALBORG:Det var alvorlige anklager om overgreb, en række tidligere elever rettede mod Aalborg Kommunes nu lukkede institution Gravenshoved Kostskole i efteråret 2021.

Skolen lukkede tilbage i 1992, men havde indtil da arbejdet med det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn. Børn, der i dag er voksne, og som fortæller om både fysiske, psykiske og seksuelle overgreb på skolen.

Da Aalborg Kommune fik den fælles klage underskrevet af flere elever i efteråret, valgte kommunen at politianmelde sagen samt igangsætte en uvildig advokatundersøgelse, der skulle klarlægge sagen.

Nu har advokaten bag undersøgelsen afleveret en delkonklusion baseret på skriftligt materiale, og her er der endnu ingen beviser for elevernes anklager.

Aalborg Kommune blev kontaktet af en tidligere elev i 2009, der beskrev problemerne på skolen. Kommunen gik dog ikke videre med sagen, hvilket advokaten ikke finder kritisabelt i sin delkonklusion. <i>Privatfoto</i>

Aalborg Kommune blev kontaktet af en tidligere elev i 2009, der beskrev problemerne på skolen. Kommunen gik dog ikke videre med sagen, hvilket advokaten ikke finder kritisabelt i sin delkonklusion. Privatfoto

Flere kritikpunkter

Ifølge delkonklusionen, der udelukkende er baseret på skriftligt materiale, er der ikke nogen dokumentation for, Aalborg kommune vidste, børnene blev udsat for ”ukorrekt behandling”, mens kommunen drev institutionen.

Advokaten skriver desuden:

- Vurderet ud fra det skriftlige materiale har det været Aalborg Kommunes opfattelse frem til det tidspunkt, hvor Gravenshoved blev lukket, at institutionen var velfungerende.

Selvom der altså ikke er nogen skriftlige beviser på de overgreb, som de tidligere elever har fortalt om, går kommunen dog ikke uden om kritik.

For eksempel vidste Aalborg Kommune, der var flere elever på Gravenshoved Kostskole, end den var godkendt til. Endda, ifølge undersøgelsen, uden tilsyneladende at ændre på tingene.

Foruden Aalborg Kommune, der ejede skolen, har advokaten også søgt efter skriftligt materiale hos Sønderjyllands Amt, der var tilsynsmyndighed fra 1991-1993. Skolen lå nemlig tæt på Christiansfeld. Men det har ikke været let at få adgang til materiale. Tilsyneladende fordi både kommunen og amtet har været for dårlige til at journalisere.

- Hverken Aalborg Kommune og Sønderjyllands Amt har, vurderet ud fra det modtagne materiale, sørget for journalisering af dokumenter i overensstemmelse med god forvaltningsskik, hvilket er kritisabelt, skriver advokaten i sin delkonklusion.

Lærere afviser overgreb

  • Nordjyske har tidligere forsøgt at få interviews med de tidligere ansatte på Gravenshoved Kostskole, som det er lykkedes at finde frem til. Kun to af dem ønskede at besvare spørgsmål.
  • Begge afviser kategorisk at have deltaget i fysisk og psykisk afstraffelse samt seksuelle overgreb på eleverne. De to tidligere lærere siger desuden, at de aldrig har været vidner til nogen form for overgreb mod eleverne på kostskolen.
  • Alvin Hammer, der var forstander på Gravenshoved Kostskole i en længere årrække frem til kostskolen lukkede i 1992, døde i 1997.

Ikke overraskende

René Vinding Christensen, der repræsenterer en større gruppe tidligere elever, er ikke overrasket over, der ikke har været meget skriftligt materiale at kigge ind i.

- Allerede indledningsvis, da kommunen forsøgte at finde ud af, hvad de havde af materiale, var de helt åbne og sagde, det så ud til, alt var forsvundet, og at det var en fejl.

Der står i delkonklusionen, der i det skriftlige materiale ikke er nogen beviser for, kommunen kendte til problemerne på skolen. Føler du, der bliver sat spørgsmålstegn ved jeres troværdighed, når du ser sådan en konklusion?

- Nej, ikke i sig selv. Hvis man lige hurtigt læser linjerne, kan man godt sidde lidt med den fornemmelse. Men når man går i dybden, kan man se, han ikke siger, der ikke er noget, der underbygger vores forklaringer. Han siger jo rent faktisk, der ikke er nogen som helst af de her dokumenter, der burde være der. Så han kan ikke se, om det er det ene eller det andet, forklarer René Vinding Christensen, der dog savner noget materiale i delkonklusionen.

Dels et pædagogisk manifest, forstanderen skrev i 1979, og en rapport udarbejdet af lærer, der skulle undersøge, hvordan tidligere elever klarede sig efter deres ophold på skolen.

René Vinding Christensen er selv tidligere elev på Gravenshoved Kostskole. Han repræsenterer en større gruppe på omkring 80 tidligere elever. <i>Arkivfoto: Kim Dahl Hansen</i>

René Vinding Christensen er selv tidligere elev på Gravenshoved Kostskole. Han repræsenterer en større gruppe på omkring 80 tidligere elever. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Mere materiale kan tilføjes

Advokaten bag undersøgelsen, Niels Vase, understreger dog, at der stadig kan nå at komme mere skriftligt materiale med, inden den endelige konklusion afleveres omkring sommerferien.

- Jeg er forberedt på, der sagtens kan dukke yderligere materiale op. Derfor diskuterede vi også timingen i, hvornår delkonklusionen skulle afleveres. Den første plan var 1. marts, men der syntes jeg, vi manglede så meget, at det ville jeg ikke være helt tryg ved. Nu synes jeg så til gengæld, vi var så langt, vi kunne aflevere noget. Men jeg er helt åben over for, der kan komme yderligere, og så må vi kigge på betydningen af det, forklarer han og uddyber, at bare fordi der i dag ikke er noget skriftligt materiale fra samtiden, der underbygger elevernes oplevelser, kan kommunen godt have været vidende om overgrebene alligevel.

Niels Vase, advokat og partner hos HjulmandKaptain, står i spidsen for den uvildige advokatundersøgelse af Gravenshoved Kostskole. <i>Privatfoto</i>

Niels Vase, advokat og partner hos HjulmandKaptain, står i spidsen for den uvildige advokatundersøgelse af Gravenshoved Kostskole. Privatfoto

Betydningen af journalisering ser man i en sag som denne, forklarer Niels Vase.

- Vi står her med en sikker fornemmelse af, vi ikke ved det hele, fordi der ikke er journaliseret.

Den dårlige journalisering var ifølge advokaten ikke i strid med loven på daværende tidspunkt, men det var i strid med god forvaltningsskik.

Den mangelfulde journalisering har for eksempel betydet, advokaten kun har kunnet identificere én børnesag, selvom der sandsynligvis er flere. Ligesom kommunen heller ikke har noget skriftligt liggende på, hvorfor størstedelen af børnene i første omgang blev sendt til Gravenshoved Kostskole.

Næste del af undersøgelsen kommer til også at inkludere mundtlige kilder. Men denne del kan først gå i gang, når politiet er færdige med deres undersøgelser, fortæller Niels Vase.

Han forventer den endelige konklusion på advokatundersøgelsen ligger klar lige før eller lige efter sommerferien.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden