Flere ansøgere til julehjælp fortæller en skræmmende historie: Familier må vælge mellem regninger og mad

Også hos Kirkens Korshær mærker man, hvordan krisen presser familierne. Her uddeler man ikke julehjælp, men hjælper familier året rundt. Det arbejde står Lene Højland Laursen i spidsen for som leder af organisationens børne- og familiesamarbejde i Nordjylland.

Henover et kalenderår hjælper Kirkens Korshær 500-550 familier i Nordjylland. Der er ikke nogen tal for 2022 endnu, men der er en klar tendens at spore på deres lokationer i Aalborg, Frederikshavn, Thisted og Brønderslev, fortæller hun.

- Der kommer flere hos os, og de problemer og udfordringer, familierne har, bliver mere massive. Der er ingen tvivl om, at børnefamilier er pressede på økonomien lige nu. Vi ser sultne børn og voksne. Vi ser familier, der må vælge mellem regningerne, der skal betales, og det mad, der skal købes.

Det er stadig familier, der i en eller anden grad er udsatte eller trængte, der henvender sig til Kirkens Korshær. Men de nye familier har ikke før haft behov for hjælp fra Kirkens Korshær.

- Det er blevet en bredere gruppe, der henvender sig, siger Lene Højland Laursen.

Hun forestiller sig, at det kun er et spørgsmål om tid, før familier, der ikke var udsatte eller trængte inden krisen, begynder at henvende sig.

- Vi er sammen med en masse andre hjælpeorganisationer selvfølgelig meget aktive her omkring jul. Men jeg kan godt frygte for, at det bliver mere aktuelt at tilbyde hjælp i januar og februar. For der er ikke noget quickfix. Det her kommer til at vare lang tid. Priserne stiger stadig. Jeg tror ikke, det her har toppet endnu.

Udviklingen kan ændre på kriterier

At inflationen og stigende varme- og elpriser presser flere familier, ved man også hos Dansk Folkehjælp. Her har man i år modtaget 11 procent flere ansøgninger om julehjælp end sidste år, og dermed fortsætter en stigende tendens, der har stået på i flere år.

Mens man gerne vil hjælpe så mange som muligt, så peger konstitueret generalsekretær Peder Thorning på, at man stiller relativt strikse krav til ansøgeren. Tingene kan dog have forskudt sig så meget, at man bliver nødt til at kigge på kriterierne til næste år.

- Vi bliver også nødt til at følge med den sociale udvikling i samfundet. Den helt typiske modtager af julehjælp for os er en enlig forsørger på overførselsindkomst med et eller flere hjemmeboende børn. Men har vi en ansøger, der har et skånejob - som man jo ikke bliver millionær af - så er der en risiko for, at vedkommende bliver afvist i vores system. For så opfylder man ikke de formelle kriterier, siger Peder Thorning.

På den måde kommer man til afvise folk, der som følge af den samfundsøkonomiske udvikling har fået et nyopstået behov for hjælp.

Peder Thorning peger på, at satserne for folk på overførselsindkomst ikke er steget i takt med, at udgifterne på snart sagt alle områder er steget markant.

- Du og jeg, med almindelige lønninger, vores købekraft er tilbage til 2019-niveau. Men er du på overførselsindkomst, så er du bombet tilbage til 2007-niveau. Og så er det ikke så mærkeligt, at vi og alle andre organisationer får flere ansøgere til sådan noget som julehjælp. Købekraften er blevet udhulet.

Vælger måltider fra

En ny rapport, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har lavet for TrygFonden og Mary Fonden, bekræfter de oplevelser, Lene Højland Laursen og hendes kolleger i Kirkens Korshær har med familier, der vælger måltider fra.

 Fællesskabsmålingen 2022, som rapporten hedder, opdeler befolkningen i tre grupper: majoritetsgruppen, risikogruppen, og eksklusionsgruppen. Majoritetsgruppen består af 71 procent af befolkningen, og har kun ganske få udfordringer i livet. Risikogruppen består af 24 procent, og har udfordringer, der kan gøre det svært for dem at deltage i fællesskabet. Eksklusionsgruppen består af 5 procent, og har mange problemer i tilværelsen og står ofte uden for fællesskabet.

Blandt respondenterne i eksklusionsgruppen svarer 47 procent, at de inden for de seneste tre måneder har ladet være med at spise tre måltider om dagen, fordi de ikke har råd.

Undersøgelsen viser, at 57 procent af eksklusionsgruppen ofte mangler penge til dagligvarer sidst på måneden, mens det kun er 4 procent af majoritetsgruppen. Der er en stigning i andelen af personer i risikogruppen fra 18 procent i 2016 til 24 procent i 2021.

Målingen er gennemført af Vive fra oktober 2021 til januar 2022. Data til målingen blev derfor indsamlet under covid19-epidemien, og det kan have indflydelse på resultaterne. Alligevel mener Rie Odsbjerg Werner, der er adm. direktør i TrygFonden og TryghedsGruppen, at rapporten taler sit tydelige sprog.

- Målingen viser, at når kriser rammer samfundet, så rammes de mest udsatte grupper hårdest. Det giver stof til eftertanke i forhold til den aktuelle inflationskrise, som endnu ikke var en del af vores hverdag, da Fællesskabsmålingen blev gennemført. Mange familiers økonomi er sat alvorligt under pres i øjeblikket, siger hun i en pressemeddelelse.