Marie og Linemarie åbner ny barselscafé i Hjørring - derfor gør de det

Fællesskab, intimt samvær og ro. Sådan lyder opskriften på en ny barselscafé, der åbner i Hjørring til september

Linemarie Kristiansen og Marie Pedersen starter til september en barselscafé i Hjørring. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Linemarie Kristiansen og Marie Pedersen starter til september en barselscafé i Hjørring. Foto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Barsel har været et varmt emne i denne august måned. 

Nye barselsregler har betydet, at der er øremærket mere barsel til faren - eller medmoren - mens moren ikke har udsigt til lige så mange ugers barsel som tidligere. 

Det er dog ikke derfor, at Marie V. Pedersen og Linemarie Kristiansen har startet en ny barselscafé i Hjørring. 

- Vores ønske med barselscafeen i Hjørring er at skabe flere fællesskaber og muligheder for børnefamilier i Vendsyssel. Caféen er for alle, der er på barsel og som ønsker et intimt rum hvor de kan danne fællesskab med andre forældre, fortæller de. 

Med baggrunde inden for henholdsvis børnefysioterapi, psykologi og ammevejledning vil Marie og Linemarie ikke blot sætte barsel på dagsordenen i Vendsyssel. 

De vil også tilbyde et rum, hvor barslende forældre kan udveksle erfaringer med hinanden - og søge sparring inden for netop fysioterapi og amning. 

Mange af de tilbud, der er til familier med små børn, er centreret omkring Aalborg, og der findes meget få til dem, der bor heroppe i Vendsyssel, siger Marie V. Pedersen (t.h.) og Linemarie Kristiansen (t.v.) <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Mange af de tilbud, der er til familier med små børn, er centreret omkring Aalborg, og der findes meget få til dem, der bor heroppe i Vendsyssel, siger Marie V. Pedersen (t.h.) og Linemarie Kristiansen (t.v.) Foto: Kim Dahl Hansen

Et trygt forum

- Vi oplever, at der er efterspørgsel på et fællesskab, særligt hos de mødre vi møder i hvert vores virke. Mange af de tilbud, der er til familier med små børn, er centreret omkring Aalborg, og der findes meget få til dem, der bor heroppe i Vendsyssel, siger Marie og Linemarie. 

Det bliver med udgangspunkt i Marie V. Pedersens klinik FysioVendia, at barselscaféen kommer til at tage sin start. I første omgang bliver barselscaféen afholdt én gang om måneden. 

Marie V. Pedersen er uddannet fysioterapeut og tilmed specialiseret børnefysioterapeut. Og så er hun indehaver af FysioVendia i Hjørring. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Marie V. Pedersen er uddannet fysioterapeut og tilmed specialiseret børnefysioterapeut. Og så er hun indehaver af FysioVendia i Hjørring. Foto: Kim Dahl Hansen

- I barselscaféen lægger vi vægt på intimt nærvær og ro med andre på barsel. Der vil være sansemotoriske aktiviteter, der styrker barnets udvikling, samt formidling af forskellige emner som amning, fødslens betydning for forældre og barn, egenomsorg, søvn, motorisk udvikling, forklarer Marie V. Pedersen og Linemarie Kristiansen. 

De har i øvrigt også fået foreningen "Vendsyssel - Fritid for alle" med på idéen. 

- De er ligeledes passionerede omkring at skabe flere tilbud til børnefamilierne i Vendsyssel, konstaterer Marie og Linemarie. 

Linemarie Kristiansen er uddannet doula - en fødselsterapeut eller fødselshjælper - og ammevejleder og psykolog. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Linemarie Kristiansen er uddannet doula - en fødselsterapeut eller fødselshjælper - og ammevejleder og psykolog. Foto: Kim Dahl Hansen

En stor omvæltning

At få et barn medfører store forandringer i hverdagen. Og dem vil Marie og Linemarie også være med til at omfavne i deres barselscafé. Både med deres egen ekspertise, men også ved at få barslende forældre til at dele ud af deres erfaringer - gode som mindre gode. 

- I barslen sker der store forandringer hos den lille familie, der skal finde nye roller og en ny hverdag. Barslen er en tid, hvor der sker mange psykologiske processer og forandringer. 

- Derfor er det så vigtigt at have et fælleskab hvor du kan blive spejlet i disse processer og et sted hvor du også kan få faglig viden og sparring. Barslen kan være en overvældende og også en ensom tid. Derfor ønsker vi at skabe et rum,  hvor du kan komme med det der fylder i dit forældreskab og blive mødt og spejlet af andre. 

- Barselscaféen vil også komme til at favne viden om de psykologiske forandringer, der sker, når man bliver forældre, herunder også babys udvikling, samspil og tilknytning mellem forældre og barn, forklarer Marie V. Pedersen og Linemarie Kristiansen. 

Du finder et link til de to initiativtageres barselscafé på Facebook her.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden