Sølv til U16 drenge A

Trænerduoen Morten Christensen og Peter Høgh Mortensen fortsætter med holdet den kommende sæson. Foto: Erik Sahl
Trænerduoen Morten Christensen og Peter Høgh Mortensen fortsætter med holdet den kommende sæson. Foto: Erik Sahl

Holdfællesskabet Team Vest Han Herred har haft en forrygende sæson.

Holdet var fra turneringsstarten i september tilmeldt i A-rækken, og efter en noget svingende indsats sluttede holdet på en femte plads med kun seks point.

Efter ombrydning og derved en ny pulje efter jul, er holdet vokset og spillerne har virkelig udviklet som hen over sæsonen.

Holdets to trænere, Morten Christensen og Peter Høgh Mortensen, har virkelig formået at få en stor tro og arbejdsomhed ind i drengene, og har vist dem enorm tillid.

I puljen efter jul sluttede holdet på en fornem 1. plads med hele 14 point, foran klubber som Hjallerup, Vrå/Børglum, Strandby/Elling, Tårs/Ugilt og Dronninglund.

Holdet var derved kvalificeret til semifinalerunden om det Jydske Mesterskab, som blev afviklet på hjemmebane i Idrætscenter Jammerbugt Fjerritslev.

Her mødte holdet først Han Herred Efterskole Håndboldklub, som de besejrede 16-13 og efterfølgende sejrede de over Rebild Håndbold med 18-17.

Dermed var holdet kvalificeret til finalerunden, som skulle spilles allerede næste dag i Søften Kultur & Idrætscenter i Hinnerup.

Første kamp var mod Viborg HK, som blev besejret 14-13, hvorefter Viborg HK også tabte til SINE Håndbold, Løgumkloster. Finalen om hvem der skulle have guld og hvem der skulle have sølv skulle så findes mellem SINE Håndbold, Løgumkloster og Team Vest Han Herred. Her viste Sønderjyderne sig som det stærkeste hold og sejrede med 22-17.

Holdet fra Fjerritslev fortjener en kæmpe stor ros for en fremragende sæson.

Rigtig glædeligt er det også, at holdets trænere Morten og Peter, fortsætter med holdet i den kommende sæson.

Fakta:

JM Semifinalerunde:

Lørdag i Idrætscenter Jammerbugt

16-13 sejr over Han Herred Efterskole

18-17 sejr over Rebild Håndbold

JM Finalerunde:

Søndag i Søften Kultur & Idrætscenter

14-13 sejr over Viborg HK

17-22 nederlag til SINE Håndbold, Løgumkloster

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden