Søndagskaffe hos Grethe

Kør en tur i sommerlandet og nyd en ganske særlig have

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SÆBY:- Kører I søndagstur i den dejlige natur ved Jyske Ås? Det var måske en idé.

Dét siger Grethe Hostrup, der nu byder indenfor i sin fantastiske have - sammen med sin mand.

Hver søndag fra 14-17 åbner hun nu sin store have for publikum - og med 50 kr. pr. person kan man både komme ind og gå en tur i fred - og få serveret friskbrygget kaffe og flere slags nybagte kager - for Grethe Hostrup er bevisligt en knag i et køkken.

Men det handler slet ikke om Grethe - det handler derimod om hendes velgørenhedsarbejde i Foreningen HUMIS, der står for Foreningen til humanitær hjælp i Israel. Hér , hjælper hun fattige familier og mennesker i Jerusalem og Betlehem. Her deler hun bl.a. tøj ud til fattige familier. Tøjet finder hun i genbrugsbutikker og sender det videre.

- Vi ved alle, at man kan finde en stor kasse godt børnetøj til en billig penge Problemet er desværre, at det koster dyrt at sende det derned. Og det har jeg ikke råd til i længden. I Betlehem er der stor nød, og byen er spærret inde bag en mur. Der er intet arbejde og den smule, der er, bliver meget dårligt betalt. Så folk sulter og bor ofte under forfærdelige forhold - og de har end ikke senge til deres børn, eller tæpper til at lægge over dem, fortæller Grethe Hostrup.

Og der er netop hér, Grethes have kommer ind i billedet. Hver en krone fra entré og kaffesalg går nemlig ubeskåret til hjælp til de fattige i Jerusalem og Betlehem.

Grethe Hostrup mener det, når hun siger ”ubeskåret”. Hun har været en del gange i Israel - med kufferterne fyldt med tøj og hjælp - og rejserne betaler hun selvfølgelig selv.

- Jeg er jo almindelig pensionist, og derfor tager jeg forskellige jobs - bl.a. som kirkesekretær i Nr. Tranders, Volstrup, Budolfi, Ansgar og Markus Kirkesogne. Og de penge, jeg tjener der, går til flybilletter. Og til indvejning af de ekstra kufferter, jeg tager med til Israel. For hver gang jeg tager én ekstra kuffert med, er der jo 20 kg. ekstra tøj til hjælp. Og hvert eneste stykke tøj er mere end nødvendigt, siger hun.

De billigste billetter finder hun, ved at søge grundigt på nettet. Nogle gange er hun heldig g kommer af sted for under 1000 kr. for en returbillet.

Hendes have er ikke er perfekt - men meget smuk, dejlig, rummelig - og værd at gå tur i en søndag i løbet af sommeren. Og så kan publikum gøre en god gerning for andre samtidig.

Den ligger på Tværhøjvej 5 i Brønden ved Dybvad - og der er åbent 22., og 29. juni, samt 20. og 27. juli. Se jer omkring i haven kl. 14-17 - og få kaffe og kage serveret, hvor i vil - der er mange muligheder.

Læs på Grethes hjemmeside på: www.grethemariahostrup.dk - hvor du også kan tjekke åbningsdage under punktet nederst ”Søndagskaffe i haven” - eller ring på 21210424.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.