Hadsund

Solen skal hjælpe lidt til i Hadsund

Rejsegilde fredag for 20.500 kvadratmeter paneler

Inden der blev travlt ved pølseboden i ”laden”, der kommer til at rumme styringen af varmepanelerne, bød formand for Hadsund Fjernvarmeværk, Thorkild Løkke velkommen til rejsegildet. Foto: Ejlif Rasmussen
Inden der blev travlt ved pølseboden i ”laden”, der kommer til at rumme styringen af varmepanelerne, bød formand for Hadsund Fjernvarmeværk, Thorkild Løkke velkommen til rejsegildet. Foto: Ejlif Rasmussen Ejlif Rasmussen

Opdateret kl. 15:12

HADSUND: Når solen i begyndelsen af det ny år får nogenlunde fat, lukker Hadsund Fjernvarmeværk op for solenergien til forbrugerne.

20.500 kvadratmeter paneler nogle hundrede meter nordvest for det eksisterende fjernvarmeanlæg skal bidrage med 14 procent af forbruget.

Det oplyste formand for varmeværkets bestyrelse, Thorkild Løkke, da der fredag formiddag blev holdt rejsegilde på anlægget.

På grund af det ustadige vejr var man krøbet indendørs i bygningen, der rummer styring og forbindelsen til det øvrige ledningsnet.

Det forventes, at man i solrige somre helt vil kunne slukke for fliskedlerne på Fabriksvej. Det er ikke blot et greb i lommen, at stille et anlæg af disse dimensioner op på en bar mark.

Det anslås, at varmeværket må punge ud med 40,8 mio. kr., der skal afskrives over 25 år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden