Solgården fyldte 50 år
I oktober 1967 blev Solgården i Hundborg indviet, og de 50 år blev markeret med sang, kage og kaffe foruden hygge-snak ved bordene
HUNDBORG: Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det. Sådan lyder den berømte revyvise, og det gør sig i hvert fald gældende, når det handler om Solgården i Hundborg, som netop har rundet de 50 år. For det ses umiddelbart ikke, når man kører ind foran hovedindgangen til det moderne byggeri, at der har været plejehjem siden 21. oktober 1967. Jubilæet blev fejret onsdag med kager, kaffe og fællessang for beboere, naboer og andre interesserede.
Den oprindelige bygning blev revet ned i 2012 og nyt blev genopført på samme matrikel.
En af dem som har kendt stedet i mange år er Gerda Høg. Hun blev ansat i i 1972 og forlod først stedet i 1994. Men i 2006 kom hun tilbage - denne gang som beboer, så sammenlagt bliver det til 33 år hos Solgården i Hundborg.
- Det er simpelthen sådan et dejligt sted. Der er en god atmosfære og altid masser af underholdning, sagde Gerda Høg, inden områdeleder Annette Jensen bød velkommen til den uformelle happening, hvor formålet var, at man bare skulle hygge sig, mens man kunne nyde musikken til kaffen.
I forbindelse med jubilæet viste Krista Frostholm og Ellinor Pedersen også deres fortjenstmedaljer frem. Ellinor Pedersen modtog sin i 2015, men Krista Frostholm har netop modtaget medaljen efter 40 års tro tjeneste, og mandag tager hun turen til København for at møde Dronningen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.